Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tænketank foreslår forældremagt på skolerne

Skolebestyrelserne på landets folkeskoler skal kunne ansætte og afskedige lærere og skolelederen, foreslår formanden for regeringens tænketank om nærdemokrati, Holbæk-borgmester Jørn Sørensen. Men Bertel Haarder siger nej.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
31. august 2005, kl. 16:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et flertal blandt tænketankens medlemmer støtter ideen, men kommunerne forudser store problemer, og undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil i stedet styrke skolelederen.

Jyllands-Posten

I forbindelse med aftalen om kommunalreformen har tænketanken forsket i, hvordan nærdemokratiet kan udvikles i de nye og større kommuner. Et centralt punkt i anbefalingerne er at give brugerbestyrelser på skoler og i daginstitutioner ret til at hyre og fyre lærere og leder.

"Det vil give nærdemokratiet et løft. Vi skal huske, at det hedder folkeskole, og det er helt naturligt, at det er forældrene, som har ansvaret for at ansætte og afskedige lærere og skolelederen. Når man giver folk ansvar, vokser de med opgaven", siger tænketankens formand, borgmester Jørn Sørensen (R) til Jyllands-Posten.

Han støttes varmt af formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen. Men undervisningsminister Bertel Haarder vil gå en anden vej for at give forældrenes mere magt på folkeskolerne.

"Vi vil styrke skolebestyrelsen ved at styrke lederen. Skolelederen skal kunne ansætte og afskedige i stedet for kommunen. Skolebestyrelsen får øgede beføjelser, når lederen ikke længere kan henvise til, at det er kommunens afgørelse", siger han.

Kurt Hockerup (K), borgmester i Vallensbæk, repræsenterer KL i tænketanken, og han mener, at forslaget vil føre til meget store juridiske og økonomiske problemer.

"Det er en helt unødvendig lovændring, fordi skolebestyrelserne i langt de fleste tilfælde allerede har stor indflydelse ved ansættelser", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tænketank foreslår forældremagt på skolerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS