Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Syv ud af ti idrætslærere har problemer med at få eleverne i bad efter idræt

Udfordringerne med at få eleverne til at tage bad efter idrætsundervisningen er størst i udskolingen.

I en rapport angiver syv ud af ti idrætslærere, at de i nogen eller høj grad oplever udfordringer med, at deres elever skal i bad efter idræt.

Foto: michaklootwijk
/ ritzau /
25 kommentarer
3. august 2023, kl. 09:50
25 kommentarer

Det har aldrig været sværere at få børn og unge i bad efter idrætstimerne.

Sådan lyder det fra Dansk Skoleidræt, DGI, Anti Doping Danmark og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, skriver Jyllands-Posten.

Flere kampagner har de seneste år ellers forsøgt at få eleverne i bad, når de har svedt i idrætstimerne i folkeskolen eller gymnasiet.

Men udviklingen går tilsyneladende den forkerte vej.

I en rapport angiver syv ud af ti idrætslærere, at de i nogen eller høj grad oplever udfordringer med, at deres elever skal i bad efter idræt.

Læs også

Featured image for Flyt fokus til, hvad kroppen kan

Bad efter idræt? Flyt fokus til, hvad kroppen kan

Rapporten er lavet af Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), der er et samarbejde mellem blandt andet Syddansk Universitet og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 600 idrætsundervisere fra hele landet.

Den viser desuden, at næsten hver anden idrætslærer i udskolingen i folkeskolen i høj grad oplever problemer med at få eleverne i 7. – 9.-klasse til at gå i bad efter idrætsundervisningen.

- I 2018 gav halvdelen af lærerne udtryk for en større modstand fra eleverne om badet efter idræt, men i denne undersøgelse svarer over to tredjedele af lærerne, at de har udfordringer med, at eleverne skal i bad.

Læs også

Featured image for Drop håndklædetjek og tvang: ”Jeg kommer ikke til at tvinge mine kommende idrætselever i bad”

Drop håndklædetjek og tvang: Jeg kommer ikke til at tvinge mine kommende idrætselever i bad

- Så intet tyder på, at udfordringen bliver mindre, siger Lars Breum Christiansen, der er en af forfatterne bag rapporten, til Jyllands-Posten.

Ifølge flere har coronapandemien efter alt at dømme gjort problemet med modstanden mod bad større.

Perioden med adskillelse har skubbet til tendensen med at møde omklædt og tage direkte hjem efterfølgende, har blandt andet Dansk Skoleidræt oplevet.

/ritzau/

25 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Syv ud af ti idrætslærere har problemer med at få eleverne i bad efter idræt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS