Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Svinestreger

Klik for at skrive manchettekst.

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I forlagets forhåndsomtale af bogen står der, at den foregår et sted i Jylland, måske i Hans Kirks Hadsund, Henrik Pontoppidans Randers eller Mariager slet og ret. Dette skaber allusioner til stor samfundskritisk kunst som Henrik Pontoppidans tidlige forfatterskab og Hans Kirks kollektivromaner.

Og samfundskritisk er den. Den er nærmest en satire over livet i en mindre by i provinsen. Det er først og fremmest erhvervslivets og kommunalpolitikernes "svinestreger" i det politiske spil i forbindelse med fusioner, kommunesammenlægninger og arbejde for egen økonomisk vinding, der står for skud. Citater fra Machiavellis "Fyrsten" udgør et velintegreret ledemotiv i romanen.

Men denne kollektivroman når slet ikke op på de tidligere nævnte forfatteres kunstneriske højder. Den er i mange kapitler underholdende og giver også et realistisk indblik i mørke sider ved det politiske liv i dag, men jeg synes ikke rigtig, at den fungerer som fiktion. I mange kapitler slæber den sig af sted med alt for omstændelige beskrivelser, og der mangler en i fortælleteknisk forstand økonomisk opbygning af en spænding, som kan holde os fast. Figurerne virker også undertiden for groteske og i for høj grad som typer. De får ikke selvstændigt liv, som de for eksempel har i Hans Kirks forfatterskab.

Jeg kan ikke anbefale bogen til brug i folkeskolens danskundervisning. Dertil er den for tung og omstændelig og rummer for få muligheder for tekstarbejde.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Svinestreger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS