Sverige: Karakterer er ikke ligeværdige

Karaktersystemet forudsætter, at lærerne tolker og konkretiserer de nationale mål og kriterier. Det har taget længere tid end ventet at ændre lærernes tankegang fra det tidligere system, hvor man bedømte eleverne i forhold til hinanden, til det nye system, konstaterer Rikrevisionen. Statistikken viser, at eleverne generelt får en højere årskarakter i 9. klasse, end den de får i den nationale prøve. Hvis bedømmelserne skal blive ligeværdige, så en karakter dækker over samme kundskabsniveau landet over, kræver det samarbejde mellem lærere og skoler, men det sker ikke, hævder rapporten, som kigger på statens indsats for at implementere karaktersystemet. Staten har ikke skabt tilstrækkelige forudsætninger for skolers og skoleejeres arbejde med at sikre ligeværdighed i karaktersystemet og har ikke tydeliggjort skolelederens ansvar.

Direktør for den statslige Myndigheten för Skolutveckling Pia Enochsson erkender problemet:

"Vi får mange vidnesbyrd fra både elever og lærere om, at karaktererne ikke er retvisende, og det er alvorligt. Eleverne har ret til at blive ligeværdigt bedømt og få retvisende karakterer".

Myndigheten för Skolutveckling har som en af sine opgaver at uvikle lærernes kompetence til at bedømme eleverne. Det sker i høj grad gennem erfaringsudveksling og diskussioner mellem lærere fra forskellige skoler og kommuner:

"Vi er overbevist om, at bedømmelsen og karaktergivningen bliver mere retvisende, hvis lærere og skoler samarbejder mere om, hvordan de bedømmer og karakterfastsætter", siger Pia Enocsson.

Sverige har en nationalt prøvesystem, som er obligatorisk i 9. skoleår, og som langt de fleste skoler også anvender på 5. skoleår. Men ingen af prøverne bedømmes af eksterne censorer. Med prøverne følger bedømmelsesvejledninger, og Riksrevisionens undersøgelser viser, at prøverne er - omend meget arbejdskrævende - en god støtte i bedømmelsen af eleverne. Men prøverne dækker kun svensk, engelsk, matematik, og der er er modstand hos såvel lærere og skoleledere som hos de statslige skolemyndigheder mod at udvide prøvesystemet, fordi prøverne stresser eleverne og indirekte styrer undervisningen mod prøverne. Myndigheden Skolverket har siden 1994 haft til opgave at udvikle en 'prøvebank' med prøver, som lærerne kan benytte som støtte i bedømmelserne. Men hidtil er det kun faget hjemkundskab, der er udviklet nationalt prøvemateriale til.