"Det nuværende system medfører ofte, at man snarere måler elevernes evne til at læse og skrive svensk end de fagkundskaber, prøven drejer sig om. Med nationale fagprøver på de mest almindelige modersmål ville man få et mere retvisende resultat", siger generaldirektør for skoleudviklingsmyndigheden, Pia Enochsson.
Den svenske regering har planer om at afsætte 225 millioner kroner i 2006 og 2007 til at sikre tosprogede børn og unge lige ret til uddannelse.
"Det er en vores vigtigste opgave de nærmeste år. Det er altafgørende for samfundet, at alle elever kan tilbydes ligeværdig uddannelse, uanset hvem de er, hvor de bor og hvilke forældre de har".
I en rapport konstaterer Myndigheten för Skolutveckling, at der er store forskelle på, hvordan kommunerne tager imod børn, der ankommer til Sverige, når de er i skolealderen. Myndigheden foreslår langt flere forsøg med tosproget undervisning, også i gymnasieskolen. Et andet forslag er netbaseret undervisning i de enkelte fag på indvandrersprogene og altså prøver på de mest udbredte indvandrersprog eller med tolkebistand.
Sverige: Indvandrere til prøve på modersmålet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.