Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sverige forsøger at hæve lærernes status med autorisation

Fra 1. juli 2012 skal svenske lærere have autorisation for at undervise. 35.000 lærere har allerede søgt, men ikke alle lærere får lige let ved at få papir på, hvad de kan. Politikere og fagforbund håber, autoriseringen vil hæve lærernes status.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
28. september 2011, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Autorisationen styrker elevernes retssikkerhed, fordi lærerens ansvar for undervisningens kvalitet bliver tydeligere. Den styrker fagets identitet og er en støtte for det gode arbejde som udføres af Sveriges lærere", lyder forklaringen fra Lärarnas Riksforbund.

Lärarnas Riksforbunds Q&A om lærerautorisation

Skolverket.se

De har støttet en autorisation fra starten og glædede sig, da den svenske riksdag i marts i år besluttede at indføre autorisation.

"Den styrker de uddannede læreres stilling, fordi nogle arbejdsopgaver ikke må udføres af dem, der ikke er autoriserede".

Ikke-læreruddannede får problemer

Det er to måneder siden de svenske myndigheder Skolverket åbnede for, at lærere kan ansøge om autorisation. Skolverket havde forventet 4000 ansøgere den første måned, men fik 12.000 og nu er tallet oppe på 35.000.

I alt skal 183.000 lærere autoriseres. For mange er opgaven ikke større end at finde eksamensbeviset i bunkerne, eventuel finde yderligere efteruddannelsesbeviser frem og så bevise, at man har undervist i et år i de områder, man vil autoriseres i.

Men en del af de lærere, der underviser i de svenske skoler er ikke læreruddannet eller har ikke linjefag i det, de underviser i. De har nu valget mellem at uddanne sig eller finde et andet job.

Sanger og guitarrist Idde Schultz, som har arbejdet som musiklærere i otte år, har i de svenske medier stillet spørgsmålstegn ved, om læreruddannelsen er den eneste måde at kvalificere sig til at undervise.

"Det er rigtig godt, at der findes en kvalitetetssikring af lærerfaget. Men hvorfor skal erhvervserfaring ikke også tælles med? Der kunne jo være flere måder at blive lærer på", siger hun til det svenske lærerblad Skolvärden.

Canada har arbejdet med autorisering længe

Canada kræver også, at lærere er autoriserede. Autoriseringen foregår i en organisation College of Teachers, som har udarbejdet et sæt etiske regler for lærerne og som også behandler klager over lærerne. Både ministeriet og lærerforeningerne mener, at autorisationen er god for lærernes status.

"Det har givet lærere et fælles sprog, som de nu også deler med befolkningen. Det giver dem en følelse af effektivitet og sikkerhed. Det her er, hvad vi som profession står for", siger Deirdre Smith fra College of Teachers.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sverige forsøger at hæve lærernes status med autorisation

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS