Sverige åbner for eliteklasser med optagelsesprøve

"Det er glædeligt, at den nye skolelov i større udstrækning fokuserer på kundskabsopgaven, og at lovteksten rendyrkes ud fra de respektive skoleformer", siger formand for den ene af de svenske lærerforeninger, Lärarnas Riksförbund, Metta Fjelkner til bladet Skolvärlden.

Hun mener, at den nye skolelov er bedre end både den nuværende lov og det forslag, der blev fremsat, men aldrig vedtaget i 2002.

Udvidede beføjelser for lærere og rektorer

Lærere og skoleledere får i den nye lov klarere beføjelser til at agere over for elever som forstyrrer timerne og de andre elevers tryghed.

Lærerne får mulighed for at give eftersidninger, så de kan pålægge elever, som ikke har opført sig ordentligt at sidde tiden af før skoledagen starter.

Der bliver også mulighed for at give skriftlige advarsler og kortvarige bortvisninger allerede i grundskolen.

Samtidig får myndigheden Skolinspektionen mulighed for at skærpe sanktionerne mod skoleejere som misligeholder deres opgave. Skoler skal kunne lukkes med umiddelbar virkning.

Den nye lov betyder også, at skolerne kan lave profilklasser i overbygningen for elever med særlige færdigheder i et bestemt fag. Skolerne må udvælge eleverne til klasserne ved hjælp af optagelsesprøver. Tidligere har det ligesom i Danmark været ulovligt at klasseopdele elever efter fagligt niveau.

Læreruddannelse er et krav

Med den nye lov bliver det et krav, at de lærere, skolerne fastansætter er læreruddannet. Der kan dog være få undtagelser fra dette krav.

"Vi glæder os over, at det nu bliver tydeligt, hvem der må fastansættes som lærere i den svenske skole. Sammen med den kommende lærerlegitimationen kommer detta til at bidrage til en højere kvalitet i undervisningen og forbedrede forudsætninger for, at man som elev skal kunne nå de nationale kundskabsmål", mener Metta Fjelkner.

Den nye lov dikterer, at der skal gælde samme regler for de svenske privatejede skoler som for kommunale skoler, hvilket har været et voldsomt debatteret, blandt andet fordi folkeskolerne har pligt til at tage imod alle elever i lokalområdet, hvilket privatskolerne ikke har. Men Mette Fjelkner mener ikke, at ændringen strammer nok op.

"Regeringen plæderer for lige villkår mellem offentlige og private skoler, men selv med den nye skolelov er der forskel på reglerne afhængig af ejerne i forhold til for eksempel offentlighed og tavshedsbelagte sager", siger Metta Fjelkner.

Loven kan blive kortlivet

Der er folketingsvalg til efteråret i Sverige. Og selv om oppositionen er enig i 90 procent af indholdet af den nye skolelov, har de markeret, at de muligvis vil skrotte loven, hvis de kommer til magten.

Rossana Dinamarca fra oppositionspartiet Vänster kalder loven ufuldstændig. Hon lover flere nye undersøgelser ved et eventuelt magtskifte.

"Vi vil have en undersøgelse af konsekvenserne af privatisering af kommunale skoler og en undersøgelse af, hvordan offentlige bidrag til friskoler bliver brugt, siger hun til webavisen Riksdag & Departement.

Skoleloven er ikke blevet ændret siden 1985.