Svenske lærere efterlyser mere specialpædagogisk støtte til eleverne

Hele 72 procent af de svenske lærere oplever, at eleverne får for lidt specialpædagogisk støtte, viser en undersøgelse, som Lärarnas Riksförbund har lavet blandt 2.000 lærere i grundskolen. ”Resultatet viser en frustration blandt lærere over, at eleverne ikke får tilstrækkelig med støtte og ekstra hjælp,” siger forbundets ordfører Bo Jansson til forbundets blad Skolvärden. Han mener, at der skal uddannes flere speciallærere.

Skolvärden: Garantera elevernas undervisningstid