Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Sverige

Svenske forældre tager advokaten med til skole-hjem-samtale

Advokaterne dukker op i situationer, hvor en elev har været truende eller voldelig, men også hvis forældrene mener, at deres barn har fået en uretfærdig karakter. Og de kan finde på at møde uanmeldt op.

Lærerformand påpeger, at advokatindblandingen kan opfattes som truende.

Foto: Villads Kirk Thomsen
Villads Kirk Thomsen
Villads Kirk Thomsen Journalist
6 kommentarer
8. januar 2025, kl. 04:30
6 kommentarer

Advokater er begyndt at dukke op til skole-hjem-samtalerne på de svenske skoler, lyder det fra Sveriges Kommuner og Regioner (SKR), en medlems- og arbejdsgiverorganisation for alle landets kommuner og regioner.

Det skriver det svenske lærerforbunds medie Vi Lärare.

Tendensen bliver bekræftet af formand for Sveriges Lärare Stockholm Britt-Marie Selin, der godt kender til fænomenet.

Hun fortæller, at advokaterne tit dukker uanmeldt op og kan finde på at sætte spørgsmålstegn ved elevens karakterer eller er med som juridisk hjælp, hvis eleven har været involveret i trusler og vold mod skolens personale.

”De kan tage en ven eller pårørende med som anses for juridisk kyndig. De kan stille spørgsmål til anklagerne og bede om navnene på alle involverede”, siger Britt-Marie Selin og fortsætter: ”Det kan faktisk opfattes som en trussel”.

De svenske lærere oplever generelt et stigende pres fra forældre. Mere end halvdelen af lærerne beretter om forældre, der har stillet urimelige krav mindst én gang inden for det seneste år, viste en undersøgelse sidste sommer fra det svenske lærerforbund.

Forældrene kan finde på at bede om, at undervisningen tilpasses deres barn, at der sættes støtteindsatser i gang, eller at deres barn skal have højere karakterer.

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Svenske forældre tager advokaten med til skole-hjem-samtale

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS