Morten døde pludseligt af en hjerneblødning den 8. december. Han blev 66 år.
De sidst seks år var Morten en glad efterlønner, der levede for sin familie. Sammen med Jytte rejste han meget, men ikke for langt væk fra de fem børnebørn, der fik meget af Mortens tid, og de elskede det.
Han gav sig dog også tid til i ny og næ at kigge ind på sin gamle arbejdsplads, Stavnsholtskolen i Farum, hvor han var ansat i al sin tid som lærer fra 1973 til 1994. De sidste tre år var Morten tillige skolens økonomiske administrator, et job, han bestred med stor dygtighed i en urolig tid med nye arbejdstidsregler og edb's større og større anvendelse i administrationen.
Var kolleger i tvivl om noget, der angik økonomi, lød det altid: Spørg Morten. Man henvendte sig trygt på hans kontor, dykkede ned i bolsjedåsen, fik en sludder og gik aldrig derfra uden et svar.
Som lærer var Morten særdeles afholdt og respekteret af såvel elever som kolleger, især fagene matematik og fransk havde hans interesse.
Morten var en god kammerat med et stilfærdigt lune. Vi vil savne ham meget.
Vore tanker går til Jytte, børn og børnebørn i denne svære tid.
Kolleger og venner på Stavnsholtskolen
Svend Aage Thing Mortensen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.