Svage legekammerater i børnehaven giver svag skolestart

Hvis barnet går i dagtilbud med børn med resursesvage forældre, påvirker det barnets faglighed i indskolingen. Og det er selvom barnet selv kommer fra et resursestærkt hjem. Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en analyse, som Bureau 2000 har foretaget for fagforbundet FOA. Analysen bygger på, hvordan eleverne klarer sig i dansk og matematik i 2. klasse. "Det er interessant, for det er første gang, vi ser en effekt af den sociale sammensætning i daginstitutioner", siger direktør ved Bureau 2000 Niels Glavind, der står bag analysen.

ugebreveta4.dk: Svage børnehaver trækker skolepræstationerne ned