Svage elever skal hjælpes med ekstra kompetenceår

Forslaget er på vej igennem Folketinget og betyder, at når elever søger om optagelse på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal UU-centret sammen med folkeskolen og erhvervsskolen vurdere, om de har de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

"I dag er det kun ansøgere til de gymnasiale uddannelser, der vurderes for deres uddannelsesparathed, mens alle kan begynde på et grundforløb på erhvervsskolerne. Men mange hopper fra grundforløb til grundforløb for til sidst at give op og havne på produktionsskole, fyldt med nederlag. Så må vi hellere lade dem begynde med et kompetenceår", siger Christine Antorini.

Kompetenceåret skal bruges til at styrke elevernes svage sider. Derfor skal UU skrue et forløb sammen, som er relevant for den enkelte unge. Han skal måske på produktionsskole, deltage i et 10. klasseforløb, på ordblindeefterskole eller have et job med uddannelsesperspektiv.

Undervisningsministeriet skønner, at omkring ti procent af de unge har brug for et kompetenceår, hvor målet er at gøre den unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Året finansieres af globaliseringsforliget.

Svaret er ikke at dumpe eleverne

Sidste år modtog 12.000 unge under 25 år voksenundervisning på folkeskoleniveau, viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har fået lavet. Det har fået arbejdsgiverforeningen til at foreslå, at unge skal dumpe folkeskolen og gå om, men det er en forkert vej at gå, mener Christine Antorini.

"Vi er enige i, at det er et problem, at unge kommer ud uden de grundlæggende kompetencer efter 9. og 10. klasse. Men vi løfter dem ikke af at sige: 'Du er dum, du skal gå om'. De her børn har haft det svært hele vejen i folkeskolen, og vi kan ikke nå at lære dem at læse, skrive og regne i 9. klasse, hvor undervisningen er rettet mod afgangsprøven".

Ud over indførelsen af et kompetenceår er Socialdemokraternes svar en tidlig indsats.

"Alle elever, som ikke kan læse efter 1. klasse skal have et læseløft, og hvis det viser sig, at de er ordblinde, skal de have ordblindeundervisning efter 1. klasse", siger Christine Antorini.