Svage børn tabes på gulvet i den danske folkeskole

Unicefs børneforskningscenter Innocenti i Firenze har sammenstillet data fra tre undersøgelser af det faglige niveau i de rige OECD-lande - Pisa-undersøgelsen, matematikundersøgelsen TIMMS og voksen-læseundersøgelsen IALS 2000. Danmark ligger nummer 20 ud af 24 rige, udviklede lande i en analyse af, hvor stor en andel af eleverne, der præsterer under en fastlagt grænse, og for hvor store forskelle, der er på de dårligste elevers testresultater og landets gennemsnitspræstationer.

En skoleelev i Canada, Finland, Korea eller England har som udgangspunkt en bedre chance for en god uddannelse og mindre risiko for at havne langt under gennemsnittet end en elev i Danmark, Spanien, Grækenland eller Ungarn. I en tabel over, hvor langt de svageste 8. klasser halter efter gennemsnittet i det enkelte land, er gabet størst i lande som Belgien, New Zealand og Tyskland, men også Danmark har et stort gab ned til de svageste elever.

I Mexico, Tyskland og Danmark er risikoen for, at et barn bliver en dårlig læser tre-fire gange større, hvis moren er dårligt uddannet. I de øvrige nordiske lande er risikoen for, at et barn bliver dårlig til at læse kun halvanden gang så stor for børn af lavtuddannede som af højtuddannede mødre.

"Erfaringerne i Danmark fra enhedsskole fra 70'erne har vist sig ikke at kunne leve op til forventningerne. Det var ikke nok at ændre skolens organisation, form og indhold", siger formanden for Unicef Danmark, børnepsykolog Ole Kyed og tror ikke på, at det nye folkeskoleforlig er tilstrækkeligt til at vende skuden. "Der er behov for en langt mere nuanceret og bredere indsats, herunder en holdningsdebat om sammenhængen mellem børns vilkår og det eksisterende uddannelsessystem".