Svært at være psykiatrisk patient – og skoleelev

Antallet af børn og unge i psykiatrien er steget fra knapt 8000 i 2001 til 24.230 i 2012. Med rapporten ønsker Børnerådet at give et mere nuanceret og detaljeret billede af deres forhold og oplevelser.

I afsnittet om skolegang fortæller børnene om skole på hospitalet og skole derhjemme - to meget forskellige oplevelser. Skolen repræsenterer hverdagen og det normale børne- og ungeliv, men flere fremhæver undervisningen på hospitalet, fordi læreren er bedre til at håndtere, når man får det dårligt, og der er færre elever om hver lærer. Til gengæld synes flere bedre om fagligheden i deres egen skole.

"Jeg er meget bange for ikke at nå alt, men vores lærer siger, at jeg nok skal nå det - men at det er vigtigst, jeg har det godt", fortæller 12-årige Karla, der lider af social angst.

Det er vigtigt, at klassekammeraterne sender hilsner, når man er indlagt, men det er ikke alle, der har lyst til at fortælle, at de er indlagt på psykiatrisk afdeling. Eller hvis forældre har lyst til at fortælle det.

Christina på 15 år fortæller, at hun ikke er interesseret i at få besøg af sine klassekammerater. "Jeg kan ikke så godt lide, at de kommer her og besøger mig. Det ser jeg som et svaghedstegn - at jeg er her. Det er nederen. Jeg vil helst bare have, at jeg kommer ud til dem".

Christina understreger dog også, at det er vigtigt at se sine venner uden for hospitalet. Hun mener, at det har medvirket til, at hun har fået det bedre: "I sidste uge besøgte jeg min gamle skole. Det var rigtigt rart. Det gav mig ligesom håb om, jeg snart kommer tilbage. Jeg skal nok klare det her, og jeg har venner, der støtter mig".

Eller som Aya på 17 år siger: Det ville være rigtigt rart, hvis ens venner vidste noget mere om det, man går og tumler med. For når det er psykisk, så er det svært at se.

Rapporten beskriver kaotiske udskrivningsforløb og fortæller også om børns og unges retsstilling, når de er indlagt.