Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Svært at være psykiatrisk patient – og skoleelev

Godt 1600 børn og unge var indlagt på psykiatriske dag- og døgnafsnit i 2013. Børnerådet har talt med 56 af dem om blandt andet fordomme og skolegang. ”Det er bare almindelige mennesker, der har en sårbarhed”, siger 15-årig indlagt dreng.

Foto: foto: Børnerådet
Helle Lauritsen
Start debatten
30. marts 2014, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Antallet af børn og unge i psykiatrien er steget fra knapt 8000 i 2001 til 24.230 i 2012. Med rapporten ønsker Børnerådet at give et mere nuanceret og detaljeret billede af deres forhold og oplevelser.

I afsnittet om skolegang fortæller børnene om skole på hospitalet og skole derhjemme - to meget forskellige oplevelser. Skolen repræsenterer hverdagen og det normale børne- og ungeliv, men flere fremhæver undervisningen på hospitalet, fordi læreren er bedre til at håndtere, når man får det dårligt, og der er færre elever om hver lærer. Til gengæld synes flere bedre om fagligheden i deres egen skole.

"Jeg er meget bange for ikke at nå alt, men vores lærer siger, at jeg nok skal nå det - men at det er vigtigst, jeg har det godt", fortæller 12-årige Karla, der lider af social angst.

Det er vigtigt, at klassekammeraterne sender hilsner, når man er indlagt, men det er ikke alle, der har lyst til at fortælle, at de er indlagt på psykiatrisk afdeling. Eller hvis forældre har lyst til at fortælle det.

Christina på 15 år fortæller, at hun ikke er interesseret i at få besøg af sine klassekammerater. "Jeg kan ikke så godt lide, at de kommer her og besøger mig. Det ser jeg som et svaghedstegn - at jeg er her. Det er nederen. Jeg vil helst bare have, at jeg kommer ud til dem".

Christina understreger dog også, at det er vigtigt at se sine venner uden for hospitalet. Hun mener, at det har medvirket til, at hun har fået det bedre: "I sidste uge besøgte jeg min gamle skole. Det var rigtigt rart. Det gav mig ligesom håb om, jeg snart kommer tilbage. Jeg skal nok klare det her, og jeg har venner, der støtter mig".

Eller som Aya på 17 år siger: Det ville være rigtigt rart, hvis ens venner vidste noget mere om det, man går og tumler med. For når det er psykisk, så er det svært at se.

Rapporten beskriver kaotiske udskrivningsforløb og fortæller også om børns og unges retsstilling, når de er indlagt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Svært at være psykiatrisk patient – og skoleelev

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS