"Det kan være svært at finde ud af, hvornår der sker hvad. Og nogle gange er det jo bare en sætning eller et ord man skal stemme om. Tirsdag skulle vi bestemme, om man skulle bruge formuleringen "løbende" eller "til stadighed". Det er da det samme, hvis du spørger mig. Så kan det jo kun være fordi, hovedstyrelsen gerne vil gøre sig bemærket".
Karen Havelund har også nogle gange en fornemmelse af, at der er skjulte dagsordener, hvor hun ikke opfanger, hvad der ligger bag, eller hvad den dybere mening er.
"Jeg har da haft lyst til at gå op på talerstolen og stille spørgsmål - som mange sikkert vil synes er tåbelige. For eksempel kan jeg ikke forstå, hvorfor vi skal opsige arbejdstidsaftalen lige nu", siger hun og fortæller, at de gange hvor hun faktisk har været på talerstolen, har hun været hammernervøs.
"Som ny har man en fornemmelse af, at alles øjne hviler specielt meget på en. Jeg tror da også, at der er mange, der simpelt hen ikke siger deres mening, fordi det er så stort et forum. Men det kan altså være svært at følge med, når man ikke har været her før. Og lur mig om mange af de erfarne ikke også har det sådan".
Men måske er manglen på søvn også en del af forklaringen på forvirringen.
"I morges var jeg ret træt, fordi vi havde været lidt ude i går. Da debatten så begyndte at gå i ring, forfaldt jeg til at studere foks beklædning. Der var utrolig mange forskellige dyr repræsenteret på folk. Ko, giraf, leopard og så videre", griner hun.
Men det er ikke ren fest, når Karen Havelund Andersen går i byen med kollegerne.
"Det er fest på et plan, hvor man diskuterer, hvad der er foregået i dagens løb", siger hun og fortsætter. "Det kan godt blive sent, når man sidder der i halvberuset tilstand og prøver at skubbe til folks holdninger, så de nærmer sig én selv. Man kan godt kalde det halvt fest og halvt lobbyarbejde".
Svært at gennemskue
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.