Beskæftigelsesudsigterne er dog fortsat rigtig gode i godt en tredjedel af kommunerne, viser undersøgelsen. På DLFs hjemmeside ligger et danmarkskort over beskæftigelsesmulighederne, hvor kommuner med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder for lærere er markeret med grønt. Grøn er også den farve, folkeskolen.dk har brugt på danmarkskortet over, hvilke kommuner, der tilbyder ekstra gode arbejdstids- og/eller lønvilkår til nyansatte og nyuddannede lærere. Og det viser sig ikke overraskende at der er store sammenfald i mellem de grønne kommuner på begge kort. Det er især kommuner i Vestjylland, københavnsområdet og Nordsjælland, der lokker nye lærere med gode vilkår. DLFs undersøgelse viser, at der ikke er nogen akut lærermangelssituation i Danmark, men at der er meget store geografiske variationer. Og kredsens vurdering er, at den situation vil være uforandret de næste to-tre år.
Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit er ansat en ikke-læreruddannet i en varig lærerstilling på hver anden skole, men DLF vurderer, at omkring halvdelen af dem er lærerstuderende eller meritlærerstuderende. Dertil kommer cirka 1250 ikke-læreruddannede, som er ansat i vikariater foruden timelønnede tilkaldevikarer.
Svært at få job som lærer i hver fjerde kommune
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.