Sygeplejerske- og ernærings- og sundhedsuddannelsen i VIA får mulighed for at komme til at studere ved West China School of Nursing, Sichuan University i byen Chengdu i det vestlige Kina. Det sker, fordi Via har fået en række uddannelsesaftaler igennem.
"Vi ser mange spændende muligheder i samarbejdet med det kinesiske universitet. Der er grundlæggende begreber og viden inden for sundhedsuddannelserne, som er ens i Danmark og Kina. Men der er også forskelle, som er kulturbestemte og historisk prægede, det påvirker faget. Det er i det spændingsfelt mellem det velkendte, udfordringer og nye input, at ny viden opstår. Det udvikler i sidste ende kvaliteten af sundhedsuddannelserne både internationalt og nationalt," siger Inger Margrethe Jensen, sekretariatschef og international konsulent ved Den Sundhedsfaglige Højskole i Via.
Via vil i den internationale førertrøje
Via ønsker at give de studerende bedre muligheder for udveksling og at etablere samarbejde på underviser- og institutionsniveau til udvikling af faglige og internationale kompetencer.
"Som den største professionshøjskole i Danmark har VIA et ønske om at være den førende og have en stærk profil, når taler falder på internationalisering af professionsuddannelser. Denne aftale er endnu et skridt i den retning", siger det fra prorektor Peter Friese.
"I de seneste 10-20 år har vi i Danmark og hele Vesten åbnet øjnene for dén store viden om sundhed, der ligger i Asien. Langsomt accepterer vi østlige metoder som eksempelvis akupunktur. Det er spændende for Vias studerende og undervisere at udforske på nærmere hold - ligesom kineserne er interesseret i at lære mere om vores vestlige medicin, eksempelvis inden for rehabilitering".
Omkring 1200 studerende fra 50 forskellige nationer har årligt deres gang ved Via University College.
Sundheds- og ernæringsstuderende kan komme til Kina
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.