Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Succes at give kommuner tommelskruer på

I sidste øjeblik lykkedes det Specialcentret Egedammen i Hillerød at få kommunerne til at give betalingstilsagn for hver og én af de 60 elever, der stod til at miste deres undervisning fra 1. februar. Nu venter forstanderen spændt på næste runde.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. februar 2008, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har fået alle de betalingstilsagn, vi manglede. Nogle er ganske vist kun mundtlige, men de skriftlige er på vej. Det er vi vældig tilfredse med", siger forstander Lisbeth Jensen fra Egedammen.

I slutningen af november besluttede kommunerne i Region Hovedstaden, at centret skal være takstfinansieret. Ordningen trådte i kraft til nytår, og Lisbeth Jensen skrev til kommunerne i begyndelsen af december og bad dem bekræfte, at de vil betale centret for at undervise deres borgere.

Kun få kommuner meldte tilbage, og da fristen på den sidste rykker udløb i slutningen af januar, manglede Lisbeth Jensen stadig tilsagn for 60 elever fra seks kommuner. Derfor så Hillerød Kommune, som driver Egedammen, ikke anden udvej end at meddele eleverne og deres kommuner, at deres undervisning ville blive indstillet med udgangen af januar.

"Det var nødvendigt at sætte tommelskruerne på, og det hjalp så også. Men jeg håber ikke, vi jeg skal til den igen, når vi sender tilsagn om betalinger ud igen til april-maj. Det er både et stort arbejde, og det fører til megen usikkerhed blandt de ansatte", siger Lisbeth Jensen.

Egedammen har 100 ansatte, der underviser 500-600 elever.

Forstanderen tror ikke, de manglende tilsagn skyldes ond vilje fra kommunernes side. Det skyldes snarere, at kommunerne ikke har en strategi for, hvordan de skal håndtere specialundervisningen for voksne.

"Næste gang har de forhåbentlig fået skabt en procedure for, hvem der kan give tilsagn om betaling", siger Lisbeth Jensen fortrøstningsfuldt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Succes at give kommuner tommelskruer på

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS