Styrelsen for It og Læring: Skoler og virksomheder må forventningsafstemme

Digitale læremidler: 40 mio. til udviklerne og 0 kr. til skolerne

It-vejledernes formand John Klesner udtrykte før jul stor begejstring for, at forlag og it-virksomheder nu kan søge om støtte til udvikling af spilinspirerede og undersøgelsesorienterede digitale læremidler. Men samtidig var han bekymret for skolernes tid og mulighed for at indgå engageret i afprøvningen af virksomhedernes ideer.

"Det er altid en problemstilling ved udviklingsprojekter, at de koster arbejdstid, og udfordringen er speciel aktuel i øjeblikket", sagde han blandt andet.

Men John Klesner behøver ikke frygte for skolernes mulighed for at få kompenseret deres udgifter ved deltagelse i en given testperiode, mener Jakob Harder, der er vicedirektør i Styrelsen for It og Læring og ansvarlig for udmøntningen af de 40 millioner kroner, som udviklingspuljen indeholder.

"Et af hovedkriterierne for at få støtten er netop, at virksomhederne indgår i et kreativt samarbejde med brugerside, bl.a. lærere og elever. Her er klare forventningsafstemninger selvfølgelig vigtige, så der ikke bliver noget a la 'så skal vi i øvrigt lige bruge jeres lærere en uge', uden at skolen er forberedt på det", siger Jakob Harder.

Det er noget virksomhederne og skolerne aftaler og det afgørende er derfor, at skolerne gør virksomhederne opmærksomme på, om der er omkostninger, fx vikarudgifter og lignende, som skolen skal have kompenseret mod at afprøve og evaluere læremidlet.

"Det er muligt for virksomhederne at anvende støtten til frikøb af lærere. Så det er en misforståelse, når John Klesner har forstået det som om, at der ikke er nogle penge til skolerne. Der kan sikkert blive nogle diskussioner om, hvorvidt der så er nok, men da må skolerne sige nej tak til at deltage. Men husk på, at det jo også kan være en fordel at være med til at udvikle de nyeste læremidler", siger Jakob Harder.

Behov for nye spillere

Tid sparet på it betyder gammeldags undervisning

Søgekriterierne for udviklingspuljen har i efteråret været i offentlig høring. I den forbindelse har Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag (SFU) indvendt, at de 40 millioner kroner også burde kunne søges til videreudvikling af allerede eksisterende læremidler.

"Det er jo dem, der har vundet indpas nu og at indføre digitale læremidler i undervisningen, er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden", sagde næstformand i SFU, Hanne Salomonsen i december til folkeskolen.dk.

Jakob Harder understreger, at forlagene gør det godt, men det er med fuldt overlæg, at man har valgt at reservere 40 millioner kroner specifikt til udvikling af nye, innovative digitale læremidler. Han henviser til en effektmåling af digitale læremidler fra juni i år og den internationale ICILS-undersøgelse, der begge blandt andet viste, at undervisningen med digitale læremidler i Danmark foregår meget traditionelt og ikke udnytter de digitale mediers potentiale.

International undersøgelse: Danske elevers it-kunnen er ikke særlig avanceret

"Der er altså brug for nye spillere. Ikke fordi forlagene har fejlet, for de læremidler, vi har, er sådan set gode. Men der er et hul i markedet, hvad angår bl.a. de mere projekt- og undersøgelsesorienterede digitale læremidler og læremidler, der tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger", siger Jakob Harder og tilføjer, at de innovative læremidler ikke skal erstatte de eksisterende, men supplere dem.

Når Hanne Salomonsen gerne så de 40 millioner kroner til udvikling konverteret til indkøbsstøtte til kommunerne, pointerer Jakob Harder, at langt hovedparten af de i alt 500 millioner afsat til øget anvendelse af it i folkeskolen fra 2012-2017 netop er udmøntet som indkøbsstøtte.

Han frygter heller ikke som Hanne Salomonsen, at udviklingspuljen risikerer at søsætte læremidler, som ingen vil købe.

"Vi lægger jo netop vægt på, at udviklingen foregår i et samarbejde mellem virksomhed og brugerne for at skabe løsninger, der virker i praksis. Så kan der selvfølgelig være enkelte ideer, som af den ene eller anden grund bare ikke lykkes. Det er en risiko, når man efterspørger øget innovation. Jeg kan derfor ikke garantere, at alt bliver en succes", siger Jakob Harder.

Han oplever allerede nu stor interesse for udviklingspuljen fra virksomheder. Ansøgningerne bliver vurderet af et udvalg af personer fra erhvervslivet, undervisnings- og forskningssektoren, heriblandt forskningschef på professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen og administrerende direktør i it-virksomheden Schultz Mette Louise Kaagaard.