Styrelse: Prøvesværhedsgraden vil ikke svinge op og ned

Med indførelsen af 12-skalaen blev den danske karakterskala knyttet op på den europæiske ECTS-skala og et mål om, at karakterfordelingen over en fem års periode skal følge ECTS-fordelingen med cirka 10 procent, der får topkarakteren 12; 25 procent, der får 10; 30 procent, der får 7; 25 procent, der får 4 og 10 procent, der får 02. Det vil give et gennemsnit på 7. Men selvom læseprøven var blevet lettere at gå til sidste år, blev gennemsnittet kun 6,1, og der var kun 4,2 procent, der klarede sig igennem med tre fejl eller mindre og dermed fik topkarakter. Men det betyder ikke, at prøven vil blive gjort endnu lettere, forsikrer kontorchef i Undervisningsministeriets nye Kvalitets- og Tilsynsstyrelse Tine Bak.

"Hvis vi bare manipulerede med omsætningstabellen, ville prøven ikke give et godt billede af, hvordan eleverne læser. Og netop med læseprøven kan vi faktisk relativt let fastsætte prøvens sværhedsgrad, fordi vi kender teksternes lixtal. Og det skal hun være de elever, der både læser meget hurtigt og meget sikkert, som skal have 12", siger Tine Bak. Hun tror på, at karaktererne i læsning vil stige og komme tættere på ECTS-idealet de kommende år, fordi den massive læseindsats i folkeskolen, herunder effekten af indførelsen af en afgangsprøve i læsning, vil gøre at de kommende års 9. klasser faktisk er dygtigere læsere.

Hun understreger, at forpligtelsen til ECTS-karakterfordelingen skal ses over en femårig periode. I forhold til den enkelte afgangsprøve er det afgørende, om eleverne opfylder målene for faget.

Ved nogle afgangsprøver, for eksempel retskrivning, retter man først et par tusinde elevbesvarelser og fastlægger derefter en omsætningstabel, dvs. en tabel over, hvor mange rigtige, der skal til for at få en bestemt karakter. Alligevel var der kun 13,8 procent, der fik 10 i retskrivning sidste år, mod de 25 procent i idealfordelingen:

"Vi skæver selvfølgelig til ECTS-fordelingen, når vi laver omsætningstabellen, men der indgår vurdering af mange andre ting", forklarer Tine Bak.

Topkarakterer i biologi

Ved sidste års biologiprøve fik eleverne meget høje karakterer, og der var meget få, der fik lave karakterer - gennemsnittet blev 8,8, altså næste to karakterer højere end idealet:

"Den er et eksempel på, at Opgavekommissionen undervurderede elevernes dygtighed. Dels var det formentlig på grund af emnet, mennesket, som eleverne var godt inde i. Dels havde prøven i biologi sidste år eksisteret i fire år og havde skabt en refleksvirkning på undervisningen, så lærerne lægger mere vægt på de grundlæggende naturfaglige begreber i undervisningen", siger Tine Bak.

Dette års biologiprøve vil derfor formentlig ikke give lige så mange topkarakterer, og lærerne skal derfor være opmærksomme på forskellene fra år til år, når de genbruger gamle afgangsprøver som træningsopgaver:

"Vi tilstræber, at de ikke varierer så meget fra år til år, men de har aldrig været nøjagtigt sammenlignelige. Det er altid en god ide lige at kigge på landsgennemsnittet for den prøve, man bruger - og så skal man selvfølgelig også være opmærksom på, at sidste års prøver var de første med de nye Fælles Mål, og at vi skiftede fra 13-skalaen til 12-skalaen i 2008".