Birkesaft med hindbær kan gå hen og blive den nye sjællandsk eksportvare. Saften er udviklet af to studerende på Suhrs Seminarium, Elsebeth Palsgaard-Jensen og Pernille Bigum, i samarbejde med birkesaftproducent Tage Rønne. Det gav dem en flot første plads i Forbrugerrådets konkurrence Egnsspecialiteter 2007.
Det var et enigt dommerpanel, der placerede den nye drik øverst på sejrspodiet. Med 29 point var der godt stykke til anden og tredjepladsen, som fik henholdsvis 25 og 24 point.
"Det der gjorde udslaget, for birkesaften som vinder, var, at det er et meget gennemarbejdet produkt med en god historie. Et godt samarbejde mellem producent og kok, hvor smag, produkt og ide ikke er langt fra forbrugeren", sagde overdommer John Kofoed efter kåringen.
Helbredende egenskaber
Elsebeth Palsgaard-Jensen og Pernille Bigum har på deres uddannelse til professionsbachelorer i ernæring og sundhed fået øjnene op for birkesaftens gode egenskaber.
"Birkesaft er et helt unik produkt, fordi det har mange helbredende egenskaber. Vi har udviklet saften med udgangpunkt i de fem grundsmage for på den måde, at få hele paletten med og opnå, at drikken kan indgå i sammenhæng med mad", sagde den glade vinder Elsebeth Palsgaard-Jensen.
Der bliver tappet birkessaft i Danmark, men ikke særlig meget og der er ikke mange produkter, hvor saften indgår. Præmien var 10.000 kroner og individuel rådgivning i produktudvikling, markedsføring og afsætningsmuligheder.
"Vi håber, at Birkesaft med hindbær kan komme ud til forbrugerne og blive en ny egnsspecialitet. Og at birkesaft kan blive kendt og anerkendt for det gode produkt, det er. I første omgang vil vi bruge præmien til coaching om egnede konserveringsmetoder".
Birkesaft kan kun tappes fire uger om året lige før løvspring i marst og april måned. Vinderne håber, at deres produkt kan findes i butikkerne til næste sommer.
Studerende vandt konkurrencen Egnsspecialitet 2007
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.