Studerende får eksamen i fag, de ikke har undervist i

"Forligspartierne er enige om at skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere er bedre forberedt på undervisningssituationen. Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen". Sådan lød det i forliget bag den nye læreruddannelse fra 2012.

Men censorerne peger nu på, at en af konsekvenserne af den ændrede praktikform er, at de studerende, når de går til eksamen i deres undervisningsfag, i mange tilfælde ikke har prøvet at undervise elever i faget. Tidligere var praktikken klart tilknyttet til linjefagene. Men det er der ikke længere krav om. Og da de studerende kun er ude i praktik tre gange i løbet af uddannelsen og skal opfylde en række nye krav i løbet af deres praktik, vil de ofte ikke have været ude og prøve deres fag af.

Lærerstuderende: Moduliseringen giver udfordringer

"Det er bekymrende, at de studerende kan gå til eksamen i et undervisningsfag, hvor de endnu ikke selv har prøvet at undervise. Dette bør tages meget alvorligt", lyder konklusionen i censorrapporten.

Alle eksamener består af to delprøver - en skriftlig og en mundtlig. I den skriftlige laver de en teoretisk redegørelse for deres fag. I den mundtlige skal de komme med et undervisningsforløb.

"Der havde det jo været meget, meget smart, hvis det var noget, de havde været ude og prøve. På denne måde skal de finde på det, hvilket gør det væsentligt mere teoretisk. Det er ikke godt, hvis man gerne vil styrke den praktiske del. Det er jo derfor, det er kommet til at hedde undervisningsfag, fordi man gerne vil gøre dem mere relevante og nærværende, og så er det ikke smart, at de studerende ikke har været ude og prøve dem i praksis", siger censorformand Hans Krab Koed.

Han mener, at der er meget godt at sige om den nye praktik, men det her bør ifølge censorerne laves om, og det er ikke noget, læreruddannelsesstederne gør af sig selv, fordi det administrativt og økonomisk er vanskeligt, særligt for de små læreruddannelsessteder at få puslespillet til at gå op.

"Vi kunne godt tænke os, at det var bekendtgørelsesfastlagt, at man skal have været i praktik i sine undervisningsfag. Det er nok eneste måde man kan tvinge institutionerne til det".

Ministeriets lappeløsning gør mere skade end gavn

Sidste år var den store klage fra censorerne på læreruddannelsen, at der kun afgives én samlet karakter efter den mundtlige og den skriftlige prøve. Den kritik forsøgte ministeriet at imødekomme ved at indføre en skriftlig delprøve tidligere i undervisningen. Men det har bestemt ikke løst problemet, mener censorerne.

Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave

"Det er klart et problem, at der i sprogfag og matematik gives én samlet karakter for det mundtlige og det skriftlige. Og det er bestemt ikke løst med delprøven. Den er gift for de fag, der har en skriftlig dimension. Det hænger slet ikke sammen. I den teoretiske, abstrakte verden kan man forstå, hvad ministeriet og Folketinget siger, men i praksis er det helt galt. Vi sagde ja til at prøve, men meldingen er altså, at det ligner en ommer", siger Hans Krab Koed.

Han peger på, at det er meningen, at læreruddannelsen skal efterligne folkeskolens opbygning og her har man fortsat to karakterer. Samtidig forstyrrer prøven modulerne.

"For eksempel i tysk, som typisk er et fag, hvor de studerende ligger svagt skriftligt som udgangspunkt. Der giver det ingen mening, at de skal prøves langt tidligere. Det eneste, de får ud af det, er et fingerpeg om, hvor dårlige de er. Det giver bare en masse ekstra administrativt uden at løse udfordringerne".

Præciseret: Det skriftlige skal være i orden for at bestå som lærer