STU-elever uddannes til at stå i spidsen for social træning

ART - Aggression Replacement Training - er en pædagogisk metode, som hjælper børn, unge og voksne med at udvikle følelsesmæssige og sociale kompetencer, så de bliver i stand til at håndtere deres følelser og til at indgå konstruktivt i samspillet med andre.

Norge har flere års erfaringer med metoden, mens den er forholdsvis ny i Danmark. Det private STU-tilbud Skolen Hjuldamperen i Taarbæk ved Klampenborg har brugt ART siden 2016. Foreløbig er tre af skolens lærere uddannet i metoden, så de kan stå for træningen i komponenterne sociale færdigheder, følelses- og vredesregulering samt moral og etik.

"Det er en praktisk baseret metode, hvor eleverne deltager aktivt i træningen gennem forskellige rollespil, som får dem til at reflektere", fortæller lærer Inger Just, som er en af de tre instruktører.

Eleverne kommer med eksempler fra deres eget liv

Først spiller to instruktører en svær situation, for eksempel en konflikt. Undervejs sætter de ord på, hvorfor man kan blive vred og udadreagerende. Bagefter taler de med eleverne om, hvordan de mærker, at de bliver irriterede, og hvordan de husker sig selv på, at de kan bruge 'dæmpere' til at berolige sig selv. På den måde får eleverne blandt andet indsigt i, om det er noget bestemt, som får dem til at reagere voldsomt, og hvordan de kan håndtere det.

"De kan være, at de har haft en dårlig morgen. Hvis det gør, at de let bliver irritable, er det en god ide at sige det, så andre ved, at man let kan blive vrede", siger Inger Just.

Når eleverne er færdige med at tale om instruktørernes rollespil, kommer de med eksempler på konflikter, de selv har været i. Der vælges så en konflikt ud, som eleverne spiller, mens de giver udtryk for de følelser, der blev vækket hos dem.

"Til sidst konkluderer vi: Hvad kan vi lære af dagens rollespil? Her fortæller eleverne, hvad de selv gør for at dæmpe deres følelser, når de reagerer uhensigtsmæssigt, bliver kede af det, vrede eller udadreagerende. På den måde lærer eleverne af hinanden og får flere metoder at gribe til", siger Inger Just.

En elev gik ned til vandet for at køle af

I træningen lærer de unge almindelige sociale færdigheder som at lytte til andre og respektere andres følelser og behov. De lærer også at sætte ord på deres egne følelser, være løsningsorienteret og håndtere konflikter. Kort sagt empatitræning. Og det virker, pointerer Inger Just.

"Vores elever har brug for en tydelig struktur. Derfor skriver vi skemaer over, hvad den enkelte skal i løbet af ugen. Hvis vi glemmer at skrive noget på, kan det vælte resten af ugen for den unge, men den anden dag oplevede vi en elev, som pludselig havde opdaget, at han skulle noget, som ikke var planlagt. Normalt ville han blive rasende og tænde af, men i stedet gik han en tur ned til vandet. Da det ikke dæmpede ham, spillede han computer. Det hjalp heller ikke, så til sidst fandt han én at tale med", fortæller hun og kalder det et fint eksempel på, at man kan lære at berolige sig selv.

Elever er begyndt at mødes privat to og to for at lave opgaver

Træningen giver også eleverne et fælles sprog.

"Vi kunne aldrig finde på at sige til en elev, at han skal bruge sin dæmper. Vi spørger eleven, om der er noget, som presser ham, og om han kan udtrykke det på en venlig måde. Men eleverne siger til hinanden: 'Brug lige din dæmper' eller 'hov, hov, vi skal have det godt sammen, så hvordan agerer vi?' De er opmærksomme på andres behov, så når en elev vil have den sidste frikadelle, tager han den ikke bare. Han spørger først, om der er nogle, som vil dele", siger Inger Just.

For de unge er empati en svær størrelse, men når de i et rollespil viser noget fra deres livshistorie, får de andre større forståelse for dem.

"Det er vigtigt, at de unge lærer at danne relationer og venskaber, og meget af træningen handler om at være sammen med andre. Nogle af de unge er begyndt at mødes privat to og to for at lave opgaver. Det har vi aldrig set før", siger forstander Jette Bach, der har grundlagt Hjuldamperen.

Man kan blive bedre til at forstå sig selv

Hjuldamperens elever har tit problemer med at møde til undervisningen, men de er meget motiverede for at deltage i ART- træningen. Sammen med elevernes fremskridt gav det skolen ideen til at uddanne elever til certificerede ART-trænere.

"Vi er vant til at arbejde med modstand hos eleverne, så det er en drøftelse værd, hvad det er, ART kan, siden de er så motiverede. Svaret er formentlig noget med, at de hurtigt udvikler redskaber til at håndtere sociale situationer. De får redskaber til at regulere deres adfærd, så de undgår at komme i konflikt", siger Jette Bach.

Det første hold på ni begyndte i marts og skal til eksamen i slutningen af denne måned.

"Vi forestiller os, at de kan bruge deres uddannelse til at vise lærer- og pædagogstuderende og interesserede personalegrupper, hvad metoden går ud på. De kan også tage ud på andre skoler med STU og vise de unge, at man kan blive bedre til at forstå sig selv, hvis man bliver undervist i det", siger forstanderen.

Elev kan pludselig noget, som ingen andre kan

Det er ikke tanken, at de unge instruktører skal ud på andre skoler for at undervise i egentlige ART-forløb.

"Et forløb kræver træning tre gange om ugen, og det er svært at nå af praktiske årsager. Men vi bruger allerede de unge som hovedtrænere og hjælpetrænere for andre elever på skolen", siger Inger Just.

En af eleverne på ART-uddannelsen har haft flere praktikophold i en børnehave, og personalet har nu spurgt, om hun vil lave et program for de store børn.

"Pludselig oplever hun, at hun kan noget på sit praktiksted, som ingen andre kan. Hun kommer så til at undervise sammen med en af os, så vi kan sikre, at hun får succes", siger Jette Bach.

En anden elev vil lave træning på sit bosted, og Hjuldamperen har også planer om at tilbyde demonstrationstræning til UU-vejledere.

"Vi hader at lave som om-undervisning. Derfor har vi planer om, at eleverne skal bruge deres uddannelse. Vi vil ikke tilbyde rejsende træningshold til andre STU-elever, men elevene skal bestemt ud at vise unge som dem selv, hvad man kan som menneske", siger Inger Just.

Eleverne har selv søgt uddannelsen

Flere elever har selv søgt uddannelsen, men hvem, der er kommet med, er afgjort i et samarbejde mellem skolens tre ART-trænere og de unge. Skolen har lagt vægt på elevernes motivation og på, at de er i stand til at resonere og reflektere over rollespillene.

"Når vi selv underviser i ART-metoden, har vi elever, som kun træner sociale færdigheder, hvor de blandt andet lærer at have øjenkontakt, spørge om lov og give komplimenter. Men de deltager ikke i de to andre komponenter, fordi de ikke er stærke nok rent kognitivt", siger Jette Bach og tilføjer, at de fleste deltager i alle tre komponenter.

Det er vigtigt for Hjuldamperen, at de ni elever på uddannelsen oplever succes.

"Vi har set efter, om uddannelsen ville kunne give den enkelte elev et personligt udbytte, men også et udbytte i forhold til gruppen, for hvis de føler, at de hører til, øger det deres trivsel og læring og dermed chancen for, at de gennemfører. Vi har haft elever, som har søgt om at komme med, hvor vi har valgt at sige nej, fordi vi var bekymrede for, at uddannelsen ville blive en stressfaktor for dem", siger Inger Just.

Hjuldamperen regner med at uddanne flere instruktører i de kommende år, men det afhænger af elevgruppen.