Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

STU-elever får lov at beholde deres børneopsparing

Unge på STU skal ikke længere bruge deres børneopsparing, før de kan få kontanthjælp. Fremover er de fritaget for formuereglerne. Det fremgår af den kontanthjælpsreform, et flertal af politikerne på Christiansborg blev enige om i sidste uge.

Foto: Lars Svankjaer
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
22. april 2013, kl. 12:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, blev vedtaget ud fra en forventning om, at langt størstedelen af eleverne ville modtage førtidspension, men det har vist sig, at knap hver tredje er på kontanthjælp. Det svarer til knap 1.600 unge.

Aftalen om reform af kontanthjælpen

Politiken: Ny reform freder handikappedesopsaring

Selv om tallet ikke er stort, kan det være et problem for den enkelte, fordi den unge først skal bruge sin børneopsparing eller en eventuel arv, før han eller hun kan få kontanthjælp.

DH: Mere præcise uddannelsesplaner vil give STU et løft

"Det er diskriminerende, at unge, der ikke kan deltage i det ordinære uddannelsessystem, bliver tvunget til at bruge deres formue under uddannelsen, mens andre unge ikke skal", sagde Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH, til folkeskolen.dk i marts, efter et møde med undervisningsminister Christine Antorini.

Reform med store tal kan gøre en forskel for en lille gruppe

Kontanthjælp er ikke Christine Antorinis bord, men sorterer under Beskæftigelsesministeriet. Og med den nye kontanthjælpsreform skal unge på STU ikke længere først bruge deres formue, før de kan få kontanthjælp.

"Ingen modregning for formue for unge, der deltager i STU. Unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), er fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen", lyder den præcise formulering i aftalen.

"Det er dejligt, at vi i en reform, der handler om så store tal, også kan lave en forskel for en gruppe, der måske ikke er så stor, men hvor det har en enorm betydning for den enkelte«, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til Politiken.

Landsforeningen Autisme er positiv over for, at kontanthjælpsreformen gør det lovligt for de unge at beholde deres opsparinger, men mener stadig, at man bør lave et særskilt forsørgelsesgrundlag til uddannelsen.

»Det var himmelråbende urimeligt, at de unge blev tvunget til at bruge deres opsparing, men det basale problem med forsørgelsesgrundlaget er stadig ikke løst«, siger foreningens formand, Heidi Thamestrup, til Politiken.

Forsørgelse næves ikke med et ord i forslag til ny STU-lov

Loven om STU er ved at blive revideret, og ifølge avisen bliver tredje ændringsforslag offentliggjort på onsdag. Men på trods af et stærkt ønske fra flere høringsparter, blandt andre DH og Institut for Menneskerettigheder, om at få fastlagt et forsørgelsesgrundlag for uddannelsen, nævnes det ikke med et ord i lovforslaget.

Efter mødet med Christine Antorini i marts uddybede Stig Langvad problemet med, at mange STU-elever er henvist til kontanthjælp.

"Kontanthjælpens lave niveau for unge under 25 år er i sig selv et problem, for de unge kan ikke forvente en indtægtsfremgang, når de er færdige med STU. De skal leve af kontanthjælp i flere år, og det meget lave beløb gør det vanskeligt at flytte hjemmefra og skulle betale for mad, medicin, transport, fornøjelser og ikke mindst husleje", sagde Stig Langvad til folkeskolen.dk i marts og pegede på, at en del af STU netop kan handle om at lære at bo på en anden adresse end forældrenes.

De unge skal have en fast ydelse, de kan leve af

Løsningen kunne være som minimum at sidestille unge, der gennemfører deres STU på kontanthjælp, med unge med psykisk sygdom, der er undtaget fra den lave ydelse, mener DH.

"Som SU'en ser ud i sin nuværende form, spiller den ikke sammen med praktikperioderne i STU'en, så SU er ikke umiddelbart løsningen. Men de unge skal have en fast ydelse, de kan leve af. De skal også have råd til at flytte hjemmefra, og hvis de har behov for en handicapvenlig bolig, er huslejen dyrere end for andre unge", sagde Stig Langvad.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

STU-elever får lov at beholde deres børneopsparing

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS