Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Stort skel i danske og tosprogede børns hverdagsliv

Der er store forskelle på en 11-årigs liv i en dansk familie og en familie med anden etnisk baggrund, viser en ny undersøgelse. Forskellene kan være med til at forklare, hvorfor mange med udenlandsk baggrund får uddannelsesmæssige problemer sidenhen.

Miriam Lykke Schultz
Start debatten
7. september 2009, kl. 17:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det overrasker mig, at der er så mange forskelle. Jeg havde nok forventet, at livet var lidt mere ens for de forskellige grupper af børn", siger Mette Deding, fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der står bag undersøgelsen.

Store familier, få økonomiske og uddannelsesmæssige resurser og pligter i hjemmet. Det er noget af det, der præger hverdagen for børn af anden etnisk baggrund end dansk. Mødrene lider oftere af angst, depression og træthed, og flere fædre har siddet i fængsel.

Tosprogede piger gladest ved skolen

Men på nogle områder trives børn fra familier med anden etnisk baggrund alligevel bedre end danske børn. 70 procent af de etnisk danske børn er glade for at gå i skole. Det tilsvarende tal for børn med anden etnisk baggrund er 84 procent. Undersøgelsen viser, at de er gladere for at gå i skole, og især piger med anden etnisk baggrund synes godt om at gå i skole. Mens kun to ud af tre drenge med dansk baggrund synes, at det er godt eller virkelig godt at gå i skole, svarede næsten 9 ud af 10 piger med anden etnisk baggrund, at de er meget glade for at gå i skole.

Mindre voksenkontakt i fritiden

Når disse børn mødes med deres kammerater, foregår det ikke så ofte hjemme hos hinanden, som når de etnisk danske børn mødes. Børnene med anden etnisk baggrund end dansk går desuden til langt færre organiserede fritidsaktiviteter end gruppen af etnisk danske børn. Af disse årsager har de ikke, i løbet af dagen, nær så meget kontakt til voksne som de etnisk danske børn på samme alder har. Dette til trods for, at de generelt kommer fra større familier, hvor både mor, far og andre voksne er en del af hverdagen.

Ansvar og medbestemmelse

I hverdagen oplever de 11-årige, der lever i familier med anden etnisk baggrund end dansk et større ansvar for deres eget liv og mere selvbestemmelse på en række områder sammenlignet med børn fra de etnisk danske familier. "Medbestemmelse kan være en god ting afhængigt af situationen. Det er måske ikke så godt, at de 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad selv må bestemme, hvor meget tid de bruger på lektier og hvornår de skal i seng", siger Mette Deding.

Folkeskolenbringer i denne uge en reportage om det somaliske søskendepar Sara og Anas fra Århus, der efter sprogtest går i skole langt fra deres hjem og derfor er tvunget til at tage bussen fra én verden til en anden - hver dag. Artiklen kan læses på folkeskolen.dk i morgen fra sidst på eftermiddagen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stort skel i danske og tosprogede børns hverdagsliv

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS