Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Store lønstigninger til skoleledere

Skolelederne i Århus stiger i gennemsnit ni procent i løn og rykker dermed op blandt de lønførende i folkeskolen.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. februar 2003, kl. 15:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De fleste skoleledere i Århus ligger nu på løntrin 50 plus eventuelt tillæg. I kroner og øre er de steget med mellem 27.000 og 52.000 kroner om året. Stigningen skyldes, at det er blevet en mere kompleks opgave at lede en skole, og at der er fulgt et stort ansvar med decentraliseringen.

Danske Kommuner

"Vi var enige med forvaltningen om, at skolelederne skulle have et løft, så forhandlingerne har mest handlet om at fordele lønnen, blandt andet i forhold til hvor mange lærere, elever og specialklasser, den enkelte skole har," siger formanden for Århus Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Diskussionen med forvaltningen gik blandt andet på, hvor meget funktionsløn skolelederne skulle have. Gordon Ørskov Madsen gik efter at gøre så stor en del af lønnen som muligt fast.

"Det er en del af en skoleleders arbejde at have mange forskellige opgaver. Derfor ville vi ikke gøre lønnen mere afhængig af de enkelte opgaver end højst nødvendigt", siger han.

Aftalen mellem Århus Lærerforening og Århus Kommune gælder kun skolelederne, og den sikrer den højst lønnede af dem 475.000 kroner om året inklusive tillæg. Den lavest lønnede ligger på 400.000 kroner.

I nyhedsmagasinet Danske Kommuner peger skoledirektør Jens Nygaard på, at skoleledernes arbejde ændrer sig, da Århus Kommune er i gang med at indføre en firedelt ledelse på skolerne.

"Skolelederens arbejde indebærer nu både strategisk udvikling af skolen, dialog med lokalsamfundet og kontakt til nye samarbejdspartnere, for eksempel private virksomheder", siger Jens Nygaard og understreger også forventningerne til, at skolelederen både vil være primus motor i skolens teamledelse og i dannelsen af lærerteam.

Ifølge Danske Kommuner får skolelederne i Århus nu den næsthøjeste løn i Danmark. Deres kolleger i Ballerup får den højeste.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Store lønstigninger til skoleledere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS