"Det er en ny uddannelse hos os. Vi begyndte først at udbyde den sidste år. Mange unge vil gerne have luft under vingerne. Nu er de første blevet færdige med uddannelsen i København. Der begynder at være historier om, hvad det er for nogle job, man kan få med den uddannelse. Og det lytter de unge til", siger uddannelsesleder på Via University College i Århus Karen Søndergaard.
Sidste år søgte 6 ind på kvote 2 på Via University College, men i år har 32 søgt ind på kvote 2 på den internationale uddannelse.
Uddannelsen fokuserer på ernæring og sundhed i et internationalt perspektiv, og undervisningssproget er engelsk. Målet er, at de studerende efter endt uddannelse kan finde job både i Danmark og udlandet og både på det offentlige og private arbejdsmarked.
"Der er flere og flere unge, der har været ude. Sproget er ikke en barriere", siger Karen Søndergaard.
På landsplan er der sket en stigning fra 52 kvote 2 ansøgninger sidste år til 95 i år.
Lille fald i ansøgere til ernæring og sundhed
Målt på antallet af kvote 2 ansøgere er der sket et lille fald. På landsplan var der sidste år 468 kvote 2 ansøgere. I år er der 456 ansøgere. I Århus er der sket en stigning i antallet ansøgere fra 158 til 163. Karen Søndergaard ser tallene som udtryk for, at de unge har en stabil interesse i at søge uddannelse inden for på sundhed og ernæring.
"De unge har hørt efter, at de skal søge uddannelse efter, hvad de interesserer sig for. Den heldige del er, at på grund af konjunkturerne, så er der flere unge, der søger uddannelse. Så selv om der ikke er ligeså sikre job-muligheder, som hvis man søgte ind som sygeplejerske, så tiltrækker uddannelsen stadig mange unge. Jeg tror, den generelle interesse for sundhed har stor betydning", siger Karen Søndergaard.
Stor stigning i ansøgere til international sundhedsuddannelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.