Stor spredning på elevers læsekompetencer

Den intensive indsats på læseområdet har båret frugt. Det viste en sammenfatning af den internationale læseundersøgelse Pirls sidste år, der havde testet danske 4.klassers læsekompetencer.

Danmark fik en score på 549 point og ligger dermed væsentligt over gennemsnittet på 500 og på samme niveau som Sverige, Tyskland, Island og Norge. Forskerne Jan Mejding og Louise Rønberg fra Center for Grundskoleforskning har nu haft tid til at analysere tallene og har netop offentliggjort den samlede danske rapport af undersøgelsen.

"Der er grund til at være rigtig stolte over den positive udvikling, men der er stadigvæk også grund til at se på, hvad vi i øvrigt kan lære af undersøgelsen med henblik på at forbedre undervisningen for eleverne", siger Louise Rønberg, Ph.D- stipendiat på Center for Grundskoleforskning.

Få dansklærere har uddannelse i læsepædagogik

Hun fremhæver især den relative store spredning i elevernes læsekompetencer, hvor der er stor forskel på, hvad de bedste og de dårligste elever kan læse. 15 procent af de danske elever læser på så lavt et niveau, at de har svært ved på egen hånd at indgå i de skriftlige aktiviteter, som de forventes at møde i 4.klasse. Til gengæld er 5 procent af eleverne så dygtige læsere, at de har en score på 649 point eller mere. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande, så er spredningen også større i Danmark. Både på 3. og 4.klassetrin kan der konstateres forskelle svarende til to års skolegang i de gennemsnitlige klasseresultater. Og det er mere end, hvad man kan forklare via sociale baggrunde, fortæller hun.

"Undersøgelsen er ikke en effektundersøgelsen, så den fortæller ikke noget om, hvad der virker. Men vi kan kigge på forskellene mellem landene og måske gisne om nogle årsager", siger Louise Rønberg.

Hun nævner blandt andet, at højtlæsning og stillelæsning i klassen er mere udbredt i de andre nordiske lande end i Danmark. 22 procent af lærerne læser dagligt op i klassen, hvorimod halvdelen af lærerne i Sverige og hele 76 procent af de norske lærere læser højt i klassen dagligt.

Undersøgelsen viser også, at danske elever gennemsnitligt læser skønlitterære tekster bedre end informerende tekster. Kun 37 procent af de danske elever læser informerende tekster, hvorimod 90 procent læser skønlitterære tekster ugenligt.

"Det kan da give inspiration til, hvis eleverne ikke har lært at læse faglige tekster som tabeller og brochurer, så kan det være svært for dem at læse det med udbytte", siger hun.

Forfatterne af rapporten kommer desuden med kvalificerede gæt på, hvad der måske kan forbedre læseresultaterne. De foreslår, at der bliver en bedre uddannelse af dansklærere, da undersøgelsen viser, at to ud af tre dansklærere ikke har haft læsepædagogik højt prioriteret i deres uddannelse. Mere fokus på afkodningsstrategier i undervisningen og klassebiblioteker er også Louise Rønbergs og Jan Mejdings bud på forbedringer af elevernes læsekompetencer.