"Hver eneste offentligt ansat skal mærke egne vilkår forbedrede - ellers kan vi ikke yde den ønskede service. Det er vores krav til kvalitetsreformen, tre-partsforhandlingerne og økonomiaftalen mellem regeringen og KL", siger formand for Rudersdalskredsen i DLF og en af initiativtagerne til dagen Dorte Lange. Hun mener, at regeringens krav om begrænset vækst i kommunernes serviceniveau betyder, at der er færre hænder til at løse en voksende mængde opgaver i forhold til alle landets borgere. Lige nu begynder forhandlingerne om kommunernes økonomi, en kommende kvalitetsreform og trepartsforhandlingerne, og derfor er det vigtigt, at de offentligt ansatte fortæller politikerne om deres holdning.
"Vi vil vise Danmark, at den offentlige sektor rummer masser af virkelyst og kreativitet".
Omkring 50 organisationer, fagforeninger og studenterorganisationer støtter allerede aktionsdagen. De opfordrer så mange som muligt til at møde op den 31. maj klokken 16.30 på Christiansborgs Slotsplads, hvor der blandt andet vil være happening, boder og talere. Erik Clausen og Rasmus Nøhr vil også underholde i løbet af eftermiddagen.
Stor opbakning til aktionsdag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.