Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Større interesse for naturfagene

Eleverne er meget interesserede i naturfagene, siger naturfagslærere i en ny undersøgelse fra DLF. "Ikke nok", mener skoleelevernes formand. "Velfærdsstaten i fremtiden afhænger af, at vi vil naturvidenskaben".

Helle Lauritsen
Start debatten
7. juni 2010, kl. 12:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Interessen for naturfagene er størst hos de yngste elever, der har natur/teknik, men fysik/kemi, biologi og geografi er også populært, hvis man spørger naturfagslærerne. Eleverne vil dog blive endnu mere interesserede, hvis lærernes uddannelse og undervisningsmaterialerne var bedre, viser den nye undersøgelse.

Naturfagsundersøgelsen på dlf.org

DLF har sendt spørgeskemaet til 2205 naturfagslærere, men svarprocenten er meget lille. Kun 625 har svaret.

Af de naturfagslærere, der har svaret, har de fleste linjefag eller noget tilsvarende. Dette gælder især for fysik/kemi, biologi og geografi. 65 procent af lærerne, der underviser i natur/teknik svarer, at de har linjefag eller tilsvarende. Tilbage er 35 procent, der underviser i natur/teknik, men ikke har kompetencer indenfor nogle af naturfagene.

Elever skal opleve naturfag i dagligdagen

"Er det naturfagslærere, der deltager i undersøgelsen", spørger formand for Danske Skoleelever Troels Boldt Rømer og griner.

"Ja, men det er jo også deres liv og yndlingsfag. Kigger man på ROSE-undersøgelsen (international undersøgelse om naturfag fra 2004) ser man tydeligt, at det handler om, at flere elever tager en videregående uddannelse indenfor de naturvidenskabelige fag. Det er den erkendelse, vi skal have, og hvis eleverne skal uddanne sig indenfor naturfagene, skal der ske en større indsats end i dag. Det er ikke nok, at naturfagslærerne selv mener, at det går fantastisk", siger elevernes formand.

"Man skal gøre det klart for eleverne, at velfærdsstaten i fremtiden afhænger af, at vi vil naturvidenskaben. At vi kender atomstrålingens betydning i hverdagen, og hvad kemien betyder i vores dagligdag. Derfor skal vi meget mere ud på virksomhederne, det lokale vandværk og dyrehospitalerne, for at se hvordan naturvidenskaben fungerer. Det er dén fortælling, der mangler i folkeskolen i dag. Der skal være mindre teori i klasselokalerne og mere praksis", siger Troels Boldt Rømer.

Fysiske rammer kan være bedre

Over halvdelen af de lærere, der har svaret i undersøgelsen, mener, at skolens naturfaglige miljø er velfungerende. 38 procent siger, miljøet er mindre velfungerende, og seks procent svarer, at det ikke eksisterer.

Omkring en tredjedel er utilfredse med skolens undervisningsmaterialer og de fysiske rammer.

Over halvdelen af lærerne har ikke søgt efteruddannelse, men der er 110 af lærerne i undersøgelsen, der har fået afslag på efteruddannelse primært på grund af manglende økonomisk råderum i kommunerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Større interesse for naturfagene

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS