Stjernestøv fra det højeste nord

"Stjernernes gave" tager udgangspunkt i samernes gamle religioner, som afspejler de stærke bånd mellem menneskene og den store natur.

I nogle vidunderlige og smukke sekvenser – både billedmæssigt og tekstligt – fortælles om urfaderen, der rejser rundt om solen for at finde de fire stærkeste solstråler. Det er urmoderen, Máttaráhkká, der skærmer det nye liv og bringer livet videre til jorden til sine tre døtre, Uksáhkká, Juoksáhkká og Sáráhkká. De tre døtres funktioner er henholdsvis at vogte døren, så intet ondt slipper ind, at bestemme, hvem, der skal bliver gode bueskytter og at passe godt på ilden og føre det nye liv til bestemmelsesstedet.

Og til sidst ender det nyskabte liv hos manden og kvinden i jordhulen ved søen. I løbet af sommeren vokser kvindens mave, og til sidst føder hun. Ovenikøbet bliver det tvillinger, en dreng og en pige.

Igennem hele historien ligger der en kæmpe respekt, en ærefrygt for naturen og livet, og det fortælles på smukkeste vis. Til sidst i historien siger myggen, der lige er landet på et blåbær, til bjørnen: ”Det er mine unger. De synger med deres vinger sangen om selve livet.”

”Åhh,” brummede bjørnen, og nu lyttede han også. ”Det er sådan det er…”

Ja, netop sådan var det.

Smuk, smuk billedbog, der kan bruges til oplæsning og til emnearbejde i dansk og religion/kristendomskundskab i indskolingen, men ældre elever og voksne kan sagtens læse med. Hvor er det godt, at der findes sådanne billedbøger. Det er gode sager!

Bagest i billedbogen har Anna Westman Kuhmunen, som er ansat ved Ájtte, Svenskt Fjäll- och Samemuseum i Jokkmokk, skrevet et efterskrift om de forestillinger, som indgår i fortællingen.