Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Stik mig en tudse

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her er et virkelig gedigent materiale.

I indskolingen arbejdes der med sproglig opmærksomhed, og der findes flere gode materialer med ideer til dette arbejde, men til den videre danskundervisning og ikke mindst til specialundervisningen har der manglet materialer, der fulgte dette arbejde op.

Materialet er udviklet efter et toårigt forsøgs- og udviklingsarbejde på Ordblindeinstituttet. Det bygger på en udviklingsorienteret læseteori, og sproglig opmærksomhed er en forudsætning for at kunne læse og stave. Netop de ordblinde og læsesvage elever har problemer med den fonologiske opmærksomhed. I dette materiale arbejdes der med fonemer, rim og stavelser. Materialet består af en grundbog til læreren og et arbejdshæfte til eleverne.

Grundbogen indeholder meget lidt teori, men har til gengæld en stor mængde mundtlige øvelser samt oplæg til arbejdet i elevhæftet og små forfriskende hib til læreren. I bogen gengives mange klassiske rim og remser, men også nyere rim af Halfdan Rasmussen og Thorstein Thomsen. Disse velvalgte tekster bruges til øvelser med rimlege og til at finde rimord, og endelig lægges der op til, at eleverne selv rimer og digter. Den fonologiske opmærksomhed trænes med øvelser med forlyd, indlyd, slutlyd og bogstavrim. Også arbejdet med stavelser vægtes. Der er mange opgaver, så læreren kan vælge ud. Elevhæftet består af tegninger, og de samme funktioner trænes. Ved flere øvelser skal eleverne også læse og skrive. Tegneren har en munter, lidt tynd streg. Dyreillustrationerne er ikke alle lige vellignende, men de har en vis personality.

Forfatterne lægger op til, at der trænes med materialet i tyve minutter to til tre gange om ugen over en periode på cirka tre måneder. Målgruppen er specialundervisningselever i alderen 10-15 år og elever i 2.-4. klasse i folkeskolens danskundervisning.

Materialet anbefales til målgrupperne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stik mig en tudse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS