Skelettet er der til en fin historie. Stella er forældreløs og oplæres af plejemoderen Nanna i at optræde som medium med kontakt til åndeverdenen. Stella ved godt, at det hele er fup og svindel og kun fungerer, når de er to. Og da Nanna dør pludseligt, står Stella som 16-årig uden at vide, hvad hun skal stille op. Nanna har sparet penge sammen til hende, men de er forsvundet, fortæller en lusket bankmand. Og det må der gøres noget ved. Stellas biologiske far dukker op på banen, men kun for at svigte hende endnu en gang i hvert fald i første omgang.
Scenen er sat. Men der er vist for mange instruktører. Historien bliver tåget, fordi der faktisk er to hovedhistorier. Foruden Stellas også vennen Toms. Det skaber rod og alt for mange løse ender. Tom har mistet sin bror ved en drukneulykke, og historien fylder for meget her. Og hvor er Stellas mor? Er hun død, i Afrika eller hvad? Man sidder tilbage med for mange spørgsmål. Konflikten med Stellas penge løses tilfredsstillende, Stella får sat gang i sin far, der straks drager mod Afrika, og Stella selv får forretning sammen med Tom, der også bliver hendes kæreste. Godt nok et rigtigt eventyr. Men selv om bogen i ide og sprog er ganske underholdende, bliver den uoverskuelig og kan let miste læserne, som er de 12-14-årige.
Stella
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.