Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Statsministeren fortsætter opgør med 'rundkredsene' i skolen

Indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge, 'Hvad synes du selv?'. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fortsatte i sin åbningstale opgøret med, hvad han har kaldt 'rundkredspædagogikken'.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
7. oktober 2003, kl. 14:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"I skolerne er de faglige krav blevet slækket. Måske af frygt for, at kontante faglige krav ville være til ugunst for de svageste", sagde Anders Fogh Rasmussen i det afsnit af åbningstalen, der handlede om uddannelse.

Statsministerens åbningstale

"De svageste elever er blevet ladt i stikken. Og danske skoleelever klarer sig dårligere end elever i andre lande på en række afgørende punkter. Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os. Vi skal simpelthen være endnu dygtigere. Vi skal højne de faglige krav over alt i uddannelsessystemet", sagde Anders Fogh Rasmussen og understregede, at paratviden er nødvendig, men at man har kastet vrag på paratviden i tre årtier:

"Det er som om indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge, 'Hvad synes du selv?'. Det kan være udmærket at sidde i rundkreds og diskutere og føre en samtale med hinanden. men den første forudsætning for at føre en meningsfyldt samtale er altså, at man ved, hvad man snakker om. Hvis ukvalificerede meninger bliver lige så gangbare som kvalificeret viden, så ender det alt sammen i tomhed og dumhed", sagde statsministeren og understregede, at målet ikke er 'sort skole': "Vi skal tværtimod have en levende skole med børn og unge, der kan tænke selv, danne sig holdninger og kommunikere. Men også ved, hvad de snakker om".

Anders Fogh fremhævede de gennemførte reformer af folkeskolen, gymnasiet, erhvervsskolerne og universiteterne og beslutningen om at belønne gymnasieelever for at vælge ekstra fag på højt niveau.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Statsministeren fortsætter opgør med 'rundkredsene' i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS