Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Statens Pædagogiske Forsøgscenter giver regeringen julegaver

Elever og lærere fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter gav i dag regeringen julegaver. I gaverne var der mål, test og evaluering, naturfag for alle, internationalisering, kanon og kultur, faglig læsning og iværksætteri.

Foto: Louise Knuth Pedersen
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
7. december 2005, kl. 17:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Hvad I ønsker, skal I få", sang eleverne fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter, mens de i dag gik rundt i stjerneformation på Christiansborgs Slotsplads. Hver af stjernens spidser bestod af en række elever i forskelligt farvede T-shirts med bogstaver på ryggen. Bogstaverne dannede ord, som beskrev indholdet af de seks julegaver til regeringen.

Sangen, stjernen og taler var en del af en julegaveevent, som lærere og elever holdt for at opfordre regeringen til at bevare Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

"Vi vil gerne vise regeringen og resten af befolkningen, at vi laver det, som regeringen søger. Vi giver en gave, som vi faktisk har givet i lang tid", siger Ann-Birthe Hansen, som er lærer på skolen og en af initiativtagerne til arrangementet. Hun mener, at mange af de politikere, der vil være med til at lukke forsøgscenteret, ikke ved, hvad de baserer deres beslutning på. Målet med julegaveeventen er at lave om på det. "Vi vil give bevidsthed om, hvad det er, vi laver", siger Ann-Birthe Hansen.

En af centerets opgaver er at samle og organisere viden om udvikling inden for folkeskolen, og den funktion, frygter hun, vil gå tabt, hvis forsøgscenteret bliver lukket.

"Lovforslaget er kommet, fordi vi ikke har været gode nok til at vise, hvad vi kan. Hvis de vidste det i Folketinget, så ville de trække lovforslaget eller stemme imod", supplerer Poul Christiansen, som er tillidsrepræsentant for lærerne på SPF. I sin tale opfordrede han befolkningen til at fortælle det til politikerne, hvis man mener, der er grund til at overveje en nedlæggelse af Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

Også fire elever fra skolens elevråd holdt tale. "Brug os i stedet for at lukke os. Resultaterne er der, spørgsmålet er bare om de bliver brugt godt nok af Undervisningsministeriet", lød det fra eleverne.

Kira Skov, som er tidligere elev på skolen og forsanger i bandet Kira and The Kindred Spirits, sluttede af med en sang, og så sang eleverne igen om kundskabstræets høje top.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Statens Pædagogiske Forsøgscenter giver regeringen julegaver

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS