Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Statens Byggeforskningsinstitut advarer mod åbenplanskoler

Åbenplanskoler synes at være tilbage i dansk skolebyggeri, men de er kimen til alt for meget støj, der giver elever og lærere dårligt arbejdsmiljø, lyder det fra Statens Byggeforskningsinstitut. De har nu offentliggjort nye anvisninger om lydforhold.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
7. februar 2008, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Åbenplanløsninger er en rigtig dårlig idé. Det siger sig selv, at rum uden skillevægge er mere støjfyldte end rum i traditionelle skoler. Lydene kan jo flyde frit og uhindret mellem de forskellige aktiviteter", siger seniorforsker Birgit Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

'Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger'

I 1970'erne byggede man en del skoler i åben plan, men stoppede på grund af lydgenerne. Ideen om åbne skoler er dog vendt tilbage de senere år i takt med ideer om fleksible skoler, nye pædagogiske intentioner, helhedsskoler og projektarbejde. Det har fået Statens Byggeforskningsinstitut til at advare mod tendensen.

Helt åbne planløsninger medfører, at lyden breder sig mellem undervisningsgrupperne, hvilket kan føre til massive støjproblemer, som kan få negativ indvirkning på børnenes læringsmiljø, lyder det. Særligt de mindre børn har nemlig svært ved at forstå tale i støjfyldte omgivelser, og åbenplanløsninger og børn helt op til 10 år går derfor dårligt i spænd. Den øgede støj påvirker også lærernes arbejdsmiljø og kan give høreskader.

Heller ikke til heldagsskoler er åben plan en god ide, fordi det betyder, at støjende og stille aktiviteter skal foregå samtidig i de samme lokaler. Musiklokaler og lokaler med andre støjende aktiviteter som sløjd og håndarbejde skal have vægge, for her gælder der særlige regler for lydforholdene.

"Selvom det kan lyde lidt gammeldags, så er klasseværelset fortsat en rigtig god idé som planløsning, evt. i kombination med en delvis åben plan", siger Birgit Rasmussen.

Delvist åbne skoler kan fungere, men det kræver grundigt forarbejde og klare regler for, hvordan lærere og elever skal opføre sig.

Den nye anvisning 218 'Lydforhold i skoler og daginstitutioner - Lydbestemmelser og anbefalinger' er tænkt til skoleleder og lærere såvel som bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og byggematerialeleverandører. Anvisningen kan bestilles på Statens Byggeforksningsinstituts hjemmeside via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Statens Byggeforskningsinstitut advarer mod åbenplanskoler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS