Stadig ingen tegnsprogsuddannelse til døvelærere

"Ministeriet nedsatte dengang en arbejdsgruppe, der udarbejdede et forslag til en etårig tegnsprogsuddannelse af døvelærerne. Siden da er sagen ikke kommet videre. Den har skiftevis samlet støv i Undervisningsministeriet og Amtsrådsforeningen, hvor ingen vil påtage sig ansvaret for uddannelsen", skriver danske Døves Landsforbund i en pressemeddelelse. Undervisningsminister Ulla Tørnæs lovede sidste vinter at gøre noget ved sagen:

"Reelt har hun endnu en gang sendt bolden videre til Amtsrådsforeningen. Imens sakker døve børn bagud i forhold til jævnaldrende hørende", siger døveforbundet. Undervisningsministeriet har bedt tre regionale høreudvalg om at se på sagen, men ifølge Døveforbundet kender de tre udvalg intet til, at den opgave skulle høre under deres kommissiorium.

"Det er helt uhyrligt, at sagen fortsat kastes frem og tilbage mellem Undervisningsministeriet og Amtsrådsforeningen: Det burde være indlysende, at en døvelærer skal kunne tegnsprog fra den første dag vedkommende skal undervise døve elever", siger forbundets formand Knud Søndergaard. Han erkender, at der også er mange andre grunde til, at døve halter uddannelsesmæssigt efter hørende unge, blandt andet er der også mangler tegnsprogsuddannelse til døve børns forældre. Men det understreger efter hans vurdering kun nødvendigheden af, at lærerne kan de døves sprog, når de skal undervise dem.

I dag får en seminarieuddannet folkeskolelærer nogle få ugers tegnsprogsundervisning, inden vedkommende begynder undervisningen af døve børn. I alt får læreren godt 500 timers undervisning af sproget i løbet af de første to års ansættelse. Forslaget fra 1999 er en et-årig fuldtidsuddannelse med efterfølgende eksamen.