Stadig flere skoler dropper understøttende timer i udskolingen

Folkeskoleaftalen fik kæmpe betydning: Tre fjerdedele af skolerne har kortet ekstra i skoledagen

Efter justeringen af folkeskolereformen i januar 2019 fik eleverne generelt lidt tidligere fri, og tidspunktet, hvor det ringer ud for skoledagen har de fleste steder været cirka det samme i år, viser en ny kortlægning af skoledagens længde.

På ét punkt er der sket en tydelig udvikling fra 2019/20 til dette skoleår. En del af de ældre elever har fået en lidt kortere skoleuge. 79 procent af skolerne benytter i dette skoleår muligheden i folkeskolelovens paragraf 16d til at afkorte skoledagens længde på ét eller flere klassetrin på mellemtrinnet og i udskolingen mod 74 procent af skolerne i 2019/20.

De sparede personaleresurser skal dog bruges i undervisningen, og langt de fleste steder konverteres timerne til to-voksenundervisning. Blandt de skoler, der har valgt at benytte paragraf 16d, har 93-94 procent gjort det i udskolingen, altså i en eller flere 7.-9.-klasser. Det er en markant stigning på ca. 20 procentpoint.

Procentdel af skolerne, der afkorter skoledagen for mindst én klasse ved at konvertere understøttende undervisning. Kilde: Uvm.dk

Når omkring halvdelen af klasserne i udskolingen alligevel har skoledage til efter kl. 15, skyldes det ifølge skolernes forklaringer hovedsageligt skematekniske årsager, eller at eleverne har valgfag sent på dagen.