Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

SSP: Lærerne skal gribe ind over for udveksling af nøgenbilleder

Stop kæden med nøgenbilleder, før de havner på internettet og kan påvirke pigernes fremtidige jobs og psyke. Sådan lyder anbefalingen til lærerne fra SSP-koordinator efter østjyske piger er begyndt at sende nøgenbilleder af hinanden som veninderitual

Asta Kraft
Start debatten
8. november 2010, kl. 14:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Østjyske skolepiger viser tillid ved at sende nøgenbilleder til hinanden, skriver Århus Stiftstidende. På den måde føler de, at de sikrer sig, at deres veninder er til at stole på. Hvis veninderne ikke er til at stole på, kan de risikere at få deres nøgenbilleder sendt rundt til hele årgangen. I værste tilfælde kan billederne ende på Facebook, hvor de kan komme i vejen for fremtidige jobs.

stiften.dk

Bo Østergaard er SSP-koordinator i Skanderborg Kommune og kender til tre østjyske skoler som har tendensen.

"Det er grov mobning, og lærernes ansvar at gribe ind, hvis der bliver mobbet i en klasse. Men det afhænger af, hvordan situationen ser ud. Som lærer kan man tage ansvar og snakke med klassen om, hvor invaliderende det kan være. Det kan være svært at vide, hvordan man skal gribe ind, da situationen og eleverne kan være forskellige. Det vigtige er, at man som lærer involverer sig og gør noget ved situationen", siger Bo Østergaard.

Stop kæden

Bo Østergaard fortæller, at det er vigtigt at få stoppet kæden af nøgenbilleder.

"Det er vigtigt, at man får stoppet kæden, og alle sletter billederne fra deres mobiler. Problemet med det kan være, at man ikke har ret til at tjekke elevernes mobiler. Derfor er det vigtigt for læreren at understrege alvoren i sagen", siger han.

"De unge kan selv stoppe tendensen. Man har ikke haft så gode resultater gennem tiderne, når voksne prøver at stoppe tendenser. I stedet skal man snakke med de unge og forklare dem, hvor utroligt skidt de kan stille sig selv med disse billeder. Man bliver nødt til at gøre op med naiviteten. Det kan man ved at informerer eleverne om konsekvenserne".

Moderne veninderitual

De østjyske piger sender hinanden nøgenbilleder over sms, mms og webcam. Bo Østergaard fortæller, at nogle af de unge piger ser det som deres forum og føler, at de kan lave deres egne regler.

"Man kan ikke kalde det et oprør. Det er bare en modernisering af det gamle veninderitual. Medierne er et rum, som både de unge og deres forældre bruger, men det er primært de unges rum. Eftersom de unge ser det som deres rum, så vil de også have lov til at sætte nogle regler. Vi har aldrig haft så lovlydige unge, som vi har nu. Derfor så er det forståeligt, hvis der skulle opstå nogle tendenser som denne".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

SSP: Lærerne skal gribe ind over for udveksling af nøgenbilleder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS