Sprogudvikling og læse- og skriveindlæring

Der findes en sammenhæng

Findes der en kritisk periode for sprogindlæring?

Noget kunne tyde på det. I 1970 kommer en næsten helt blind kvinde ind på et socialkontor i Los Angeles. Ved hendes side går et barn med en underlig snublende gang. Man antager, at hun er seks til syv år, men det viser sig, at hun er næsten fjorten år gammel. Barndommen har hun tilbragt i et dunkelt værelse bundet til en seng eller en pottestol. Hvis hun sagde noget, blev hun slået af sin far. Genie forstod tyve ord og kunne kun sige ordene »stopit«, »nomore« og »no«. Efter at Genie blev fjernet fra hjemmet, lærte hun i starten mange ord, men hun lærte aldrig grammatik. Hendes sætninger lød således: »Trøjen blå butik købe«, »Bedrøvet meget Genie nu«.

De biologiske faktorer spiller en rolle for indlæringen af førstesproget. Hvis ikke hjernen får mulighed for tidligt at etablere sproglige funktioner, forbliver den uformet eller ustruktureret.

I tretten artikler fremlægger femten svenske forskere aktuel forskning om den tidlige sprogudvikling, andetsprogsudvikling, talevanskeligheder, pragmatik (sprogbrug), skriftsprog og dysleksi. Bogen indeholder både teori og en lang række cases. De fleste af forskningsresultaterne har almen karakter og kan overføres til dansk. Det danske lydsystem gennemgås i kapitlet om børns udtaleudvikling. Der er fyldige litteraturlister og bibliografier, men der mangler et indeks. Bogen er godt oversat, velskrevet og letforståelig.

Bogen slutter med kapitlet »Sprogforstyrrelser i tale og skrift« af Kerstin Nauclér og Eva Magnusson. Undersøgelser har vist, at seksåriges sprogforståelse forudsiger deres senere læseforståelse. Ordforrådet og evnen til at danne sætninger har en markant sammenhæng med læseforståelsen. Forfatterne har fulgt to grupper børn fra førskolen til gymnasiet. Den ene gruppe havde sproglige vanskeligheder, den anden havde en normal sprogudvikling.

Prøverne i tredje og fjerde klasse viser, at gruppen af børn med sprogforstyrrelser får et normalt talesprog. De lærer også at afkode tekster lige så godt som normalgruppen, men det kniber med elevernes læseforståelse. Der bør derfor fortsat arbejdes med elevernes sprogforståelse. Stavningen går lige dårligt for begge grupper.

Tidlige udtaleproblemer er først et problem, når de optræder sammen med andre sproglige vanskeligheder, viser to cases.

I slutningen af gymnasiet prøves alle elever igen. Alle klarer læse- og staveprøverne tilfredsstillende med henblik på afkodning og retstavning. Derimod klarer gruppen, der havde haft sprogforstyrrelser, sig signifikant dårligere i alle prøver, der indebærer en eller anden form for læseforståelse, det være sig forståelse af ord, instruktioner, syntaktiske konstruktioner eller tekster.

Disse elever har fortsat efter tolv års skolegang et sprogligt handicap, et usynligt handicap, der hverken kan ses eller høres.