Sprogscreenede børn er blevet bedre til dansk

"Det er ingen hemmelighed, at vi blev mødt med skepsis af både fagfolk, forældre og politikere, da vi sagde, at vi ville screene femårige børn og sprede dem, der ikke talte godt nok dansk til skoler med få sprogsvage børn. Vi følte, at vi stod i strid modvind, men vi har troet på det hele tiden", siger børne- og ungerådmand Louise Gade (V).

Århus Kommune begyndte at sprogscreene og fordele børnene ud på forskellige skoler, da loven om frit skolevalg gjorde det muligt at henvise tosprogede børn med et 'ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte' til andre skoler end distriktsskolen.

80 procent har haft sproglig fremgang

Nu har kommunen analyseret, hvordan det er gået det første hold, to år efter de begyndte i skole. Resultatet viser, at 80 procent af 264 elever har haft sproglig fremgang, heraf har 35 procent haft markant fremgang og 45 procent forventelig fremgang.

"Vi er glade for, at vi gik i gang, for resultatet er en succes", siger Louise Gade.

Det er første gang, at kommunen foretager en ny test af børnene. Da kun få andre kommuner har benyttet sig af muligheden for at sprede eleverne, måler den østjyske kommune fremgangen ud fra kriterier, den selv har sat op.

"Vi har ingen at sammenligne os med, så vi kan ikke vide med sikkerhed, at børnene ikke ville have haft en fornuftig fremgang alligevel. Men ud fra den samlede viden hos vores eksperter i sproglig udvikling og fra international forskning ser udviklingen fornuftig ud", siger integrationschef Pauli Johansen.

Elever på modtageskoler klarer sig bedst

Ud over særlig opmærksomhed og ekstra undervisning bliver nogle elever henvist til andre skoler end deres distriktsskole. 48 børn har gået to hele år på en såkaldt modtageskole et andet sted i byen med et massivt flertal af børn med dansk baggrund.

Modtageskolerne havde ikke erfaring med at undervise tosprogede børn, men de fik penge til at sende lærere på kursus, og analysen viser, at de spredte elever klarer sig en smule bedre end deres kammerater på distriktsskoler og de to heldagsskoler med mange tosprogede børn.

"Det er fantastisk, at skoler uden erfaring på kun to år er i stand til at løfte eleverne så meget sprogligt. Jeg kan forestille mig, skolerne kan blive endnu bedre, når de får mere erfaring", siger Pauli Johansen.

Det interessante er ikke, at eleverne bliver spredt væk fra distriktsskolen, understreger Louise Gade.

"Vi har indført en regel om, at på en skole må højst 20 procent af eleverne på en årgang have behov for særlig sprogstøtte. Ellers er der ikke nok sprogligt stærke elever til at stimulere de sprogfattige. Så spredningen er også en fordel for de elever, der bliver på en distriktsskole, som ellers lå til at få flere end 20 procent sprogsvage tosprogede elever", siger Louise Gade.

Nedlagt skole skiller sig ud

Den nu nedlagte Nordgårdskolen i Gellerup skiller sig markant ud fra de andre skoler. Mens hver femte elev på alle skoler ikke havde en sproglig fremgang efter to år, gjaldt det to ud af tre på Nordgårdskolen, hvor samtlige elever var tosprogede.

"Undersøgelsen bekræfter, at det var en rigtig beslutning at lukke Nordgårdskolen", siger Louise Gade, mens integrationschefen nuancerer hendes tolkning.

"Resultatet afhænger naturligvis af børnenes baggrunde. Børn uden sproglig fremgang har væsentlige større udfordringer, som skal løses, før de kan forbedre deres sprog. Mange kommer fra svært traumatiserede familier og er måske også selv traumatiseret. Det gode er, at vi nu kender børnene helt ned på personnummer og kan følge deres udvikling fremover", siger Pauli Johansen.

Selv om eleverne fra Nordgårdskolen nu går på andre skoler, er de stadig en udfordring, erkender Louise Gade.

"De er blevet vurderet på deres danskfaglige kundskaber, og der er særligt fokus på dem på deres nye skoler. Selv om vi skal være tålmodige, så er vi blevet bekræftet i, at spredning er den rigtige vej. Det afgørende for mig er, at børnene lærer mest muligt dansk på kortest mulig tid", siger rådmanden.