Sprogligt set

Grænseoverløbere

Flere bibelske personer er gået over i dagligsproget. Uden at være bibelstærk kan man tale om en laban og en judas, og på samme måde kan man uden stor klassisk lærdom bruge ordet kejser uden at vide, at det oprindeligt er et egennavn, der ellers gengives Cæsar på dansk, ligesom man kan omtale en hovedrig mand som en krøsus, hvis ordforrådet da ellers rækker så langt.

Turen fra egennavn (proprium) til fællesnavn har også en række enheder taget: en watt (James Watt), en ohm (G.S. Ohm ) og en ampere (A.M. Ampère) er velkendte; en negativ betegnelse som en quisling (efter Vidkun Quisling) er nok på vej ud af sproget. Et nakkegreb i brydning hedder en halv nelson (efter den engelske bryder Nicholson); jeg siger nej tak. Men propriet behøver ikke engang at hidrøre fra det virkelige liv; man kan sagtens tale om en kong gulerod og en hjerter dame, ligesom de danske jenser udmærket kan hedde Kurt og Brian.

En skrue kan ende i en rawlplug (efter opfinderen Rawl), som faktisk er et registreret varemærke ligesom vlieseline og Yo-Yo, og det samme er det isolationsmateriale, man kalder rockwool, næsten uanset fabrikat. Disse ord er der knyttet rettigheder til. Det er der også til walkman, som i sin tid blev brugt om bærbare kassetteafspillere af ethvert mærke.

Ikke desto mindre kan man i løbende tekster finde alle ordene behandlet, som tilhørte de almensproget - ligesom codyl og restenil, der også er registrerede varemærker. Sådan opleves de bare ikke altid. Rettighedshaverne kunne sådan set være stolte af, at ordene virkelig er slået an, men almindeligvis er de vrede over, at deres varenavn er blevet degenereret, som det hedder.

I et forlagsmateriale har en lærer omtalt Läkaroler i en opgave for børn. Det har forarget forbrugerombudsmanden, som næppe har sat sig ind i de sproglige grænseoverløbere i feltet mellem proprium og appellativ. Godt, at en stor afhandling om dette emne er på vej fra en af medarbejderne i Dansk Sprognævn.

Professor Higgins