Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sprogligt set

Jørn Lund
Start debatten
8. februar 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Homer

Engelsk var et ret ukendt sprog i Danmark for mindre end 100 år siden. Først i 1851 blev det muligt at studere faget på universitetet, og der var ikke mange, der kunne tale sproget ordentligt. Da faget kom ind på skoleskemaet, var det også så som så med udtalen. Valbyengelsk er den lidet smigrende betegnelse for en udtale af engelske ord med danske vokaler og konsonanter, som for eksempel 'Sjørlok Hoomes' for Sherlock Holmes.

Folkeskolen nr. 06 2001

Holberg havde et længere ophold i England og lærte sproget, Grundtvig ligeledes, og den sprogbegavede H.C. Andersen forsøgte sig også med det engelske, blandt andet under sit besøg hos Dickens. Men eksotisk var og blev det. Latin og græsk var som de klassiske sprog næsten urokkelige, og blandt de moderne sprog havde både tysk, fransk og italiensk en stærkere placering i guldalderens København end engelsk.

Den stærke påvirkning fra engelsk kommer først og med stigende intensitet et par årtier ind i 1900-tallet. Men faktisk kom der inden for særlige områder engelske gloser ind i dansk allerede fra 1700-tallet. Mange af 1700-tals lånene knytter sig til gentleman-livet: gentleman, klub, rom, punch, sherry, whist, jockey, buldog, mens 1800-tals lånene kan placeres i kategorierne: søfart (tørne ind, trawl), idræt (cricket), tøj (pyjamas, ulster), mad og drikke (sandwich, cocktail, lunch), handel, arbejdsmarkedsforhold, politik (import, dumpe, strejke, job, trust ogbudget).

Hvor man i dag tilnærmer sig den engelsk udtale, har man i ældre tid fordansket den. Havde vi lånt ordet club i nyere tid, havde vi ikke udtalt det med u-lyd. Ordet turn blev rask væk til tørn, men i dagens merkantile sprog siger man for eksempel turn over med tilnærmet engelsk udtale. Fiskere siger dog stadig trawl med samme udtale som travl, og de fleste havnearbejdere er enige om, at sidste led i container skal rime på segner.

Selv bruger jeg ikke engelsk w-, men dansk v- i weekend eller whisky, men det er så småt ved at blive påfaldende - i en tid, hvor selv ikke-engelske ord behandles som engelske. I Danmarks Radio har jeg hørt, at dagens tekst kom fra 'djobs bog' (Job), og at en person havde været på 'metropollitanskolen'. Grækeren Homer udtales ikke sjældent som den amerikanske tegneserieskikkelse Homer i The Simpsons. Blandt skoleelever er han nok også langt mere kendt.

Professor Higgins

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sprogligt set

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS