Sprogligt set

Lektiecafé

Ord kommer og går ind og ud af det danske sprog. Jeg håber, at lektiecafé ryger ud lige så hurtigt, som det er kommet ind. Det er brugt som overskrift i en artikel skrevet af Politikens chefredaktør Per Knudsen, og heldigvis i en stærkt kritisk iscenesættelse, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

Lektiecaféer placeret i tilknytning til skolefritidsordningerne skulle være alibi for, at lektielæsningen hjemme kunne afskaffes. To prominente uddannelsesdebattører har gjort sig til talsmænd for den opfattelse, at børn ikke skal have lektier for, men gøre sig færdige med skolearbejdet inden for skoletiden. Den ene, Jakob Lange, vil ligefrem have indført forbud mod hjemmearbejde. Motiverne til afskaffelsen varierer: Nogle lægger vægt på, at uligheden mellem eleverne vil mindskes, hvis det hele foregår på skolen. Andre vil fritage de fortravlede forældre for den belastning, det kan være at følge barnets lektielæsning. Atter andre synes, at de stressede børn skal have lov at slappe af, når de er hjemme.

Danmark som foregangsland, hed et regeringspapir. Skal dansk uddannelse gå i spidsen med et udspil til EU om forbud mod lektielæsning i hele unionen - og passende sanktioner over for lærere, forældre og elever, der overtræder dette forbud? Eller er det endnu et pædagogisk candyfloss-forslag uden hverken næring eller læring som konsekvens?

Lektielæsning kan faktisk administreres rimeligt. Lærerne kan koordinere hjemmearbejdet, så eleverne ikke overbelastes, og eleverne får mulighed for at arbejde med deres fag i en takt, de selv vælger. Lektielæsning giver mulighed for forældrekontakt, på godt og ondt, men i det mindste en voksenkontakt, hvor barnet ikke bare er en i en gruppe. Men først og fremmest giver lektielæsning mulighed for fordybelse og koncentration. Det er ganske afgørende kvaliteter. Selvfølgelig øver medievanerne i hjemmet og hos barnet indflydelse på kvaliteten af lektielæsningen. Men mon der er ro i en lektiecafé? Skal lektiecaféerne måske være mobiltelefonfrit område?

På min skole var der en lærerovervåget læsesal, hvor der skulle være absolut ro. Det var godt for nogle, kedeligt for andre. Men der er en verden til forskel på de to ord læsesal og lektiecafé.

Professor Higgins