Sproglærere: Fremmedsprogene glemt i lovforslag

Forslaget til revision af folkeskoleloven tyder ikke på, at hverken tysk, fransk, engelsk eller øvrige fremmedsprog ha været med i politiske overvejelser med henblik på styrkelse, skriver Sproglærerforeningen i sit høringssvar på regeringens lovforslag om test og afgangsprøver i folkeskolen. Sproglærerforeningen reagerede i september på, at der i forliget ikke var lagt op til obligatoriske skriftlige afgangsprøver i sprogene. Det fik undervisningsministeren til at udtale i pressen, at han så sproglærernes udspil som et ønske om skriftlige prøver frem for mundtlige - et ønske han hilste velkomment:

"Dén tolkning må stå for ministerens egen regning og bunde i ren økonomisk tænkning", lyder reaktionen fra Sproglærerforeningens formand Ingrid Stuart.

"Undervisningsministeriet har i årevis iværksat udviklingsarbejder med henblik på udmøntning i en skriftlig afgangsprøve i fremmedsprog efter 9. klasse. Deror har sproglærerne ventet i mange år på et sådant udspil. Sproglærerforeningens bekyring får derfor på, at der ifølge lovforslaget alene er tale om en mundtlig afgangsprøve i engelsk efter 9. klasse. Vi ønsker både en mundtlig og en skriftlig afgangsprøve i samtlige fremmedsprog efter 9. klasse", skriver Ingrid Stuart og kan slet ikke forestille sig tanken om udelukkende skriftlige afgangsprøver i sprogfag:

"Fremmedsprog - i lighed med faget dansk - handler i høj grad om kommunikation mellem mennesker. Ifølge de nationale trinmål skal eleven blandt andet måles på sine kompetencer i en samtale!"

I sit høringssvar sammenligner sproglærerne med fysik/kemi. Her skal eleverne testes i 8. klasse, op til obligatorisk mundtlig prøve i 9. klasse, foruden at faget kan blive udtrukket ved lodtrækning som skriftligt prøvefag. I løbet af 7. til 9. klasse har eleverne haft fysik/kemi 6-7 timer ugentligt. Til sammenligning har eleverne haft 12-13 skematimer i andet fremmedsprog i perioden 6. til 9. klasse, men her er hverken test eller obligatorisk prøve, men kun en en mulig lodtrækningsprøve efter 9. klasse. Om den bliver mundtlig eller skriftlig er ikke afgjort, men:

"Jævnfør undervisningsminister Bertel Haarders udtalelser til pressen om, at skriftlige prøver er sød musik i hans ører, ja så kan Sproglærerforeningen med god ret frygte, at andet fremmedsprog udelukkende vil blive afluttet med en skriftlig prøve - hvis andet fremmedsprog tysk/frank vinder i lodtrækningen, og det gør de næppe hvert år...".

"Set med sproglærerøjne finder ministeren det vigtigere, at alle elever i den danske folkeskole afprøves i de fysiske love og de kemiske formler - hvornår er det nu lige, at eleverne får brug for dette ude-i-det-virkelige-liv - end at de får lov at vise deres erhvervede kompetencer i deres andet fremmedsprog - og hvad med det tredje fremmedsprog?", skriver sproglærerne og erkender, at selvom et fags status ikke kan måles i antallet af test og prøver, så er det jo de instrumenter, ministeren vil bruge til at styrke fagligheden.

I sit høringssvar skriver Sproglærerforeningen derfor, at den håber, at ministernes ønske om at styrke fremmedsprogene i stedet vil føre til flere timer, tidligere start på både engelsk og andet fremmedsprog samt krav om, at kommuner og skoler skal tilbyde et tredje fremmedsprog.