Af Bent B. Thomsen
Cd-rom, 299 kroner for privatlicens,
2.500 kroner for fembrugerhovedlicens og
1.500 kroner for yderligere fembrugerlicenser
Orfeus, telefon 8622 9955
Denne billedordbog indeholder et grundlæggende ordforråd, som henvender sig til både børn og voksne. Der er således billeder af miljøer, som alle kan genkende - alt i alt 60 billeder med 600 tilhørende ord og sætninger, der alle er indtalt på dansk, engelsk, tysk og fransk.
Programmet indeholder 12 aktiviteter: Undersøg billedet, lyt og find på billedet, lyt og find i ordlisten, se på billedet og find ord, læs og find på billedet, indtal selv og lyt, bogstavleg, se billedet og skriv ord, løs krydsogtværs, indsæt ord i sætning og diktat. Altså variationer over kendte temaer fra multimedieudgivelser.
På cd-rommens ti ekstra illustrationer uden ord og lyd er der mulighed for selv at være kreativ.
Programmet har sin egen hjemmeside, hvor man kan stille spørgsmål, udveksle egenproducerede sider med andre brugere og hente inspiration.
Programmet kan lagres på skolens server eller den enkelte computer og kan derved anvendes af eleverne uden for den skemalagte tid.
Selvom programmets målgruppe er både børn og voksne, så vil store børn og voksne nok finde det lidt tamt og kedeligt, men det vil være et glimrende supplement til undervisning i de yngste klasser.
Anbefalet system: Windows 95/98/NT-styresystem med 32 megabyte ram-hukommelse, mindst 256 farver og en 640 x 480 skærm, cd-rom-drev, windows-kompatibelt lydkort og højttalere, printer, mikrofon. Mulighed for netværksinstallation og tilpasning til handicaptastatur.
Ulla Clasen
Sprog
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.