Tal fra en Eva-undersøgelse fra 2013 viser, at knap halvdelen af lærerne ikke mener, at de får den faglige kompetenceudvikling, de har brug for; kun 27 procent har angivet, at deres seneste kompetenceudvikling havde rod i fag eller fagdidaktik.
Og det er netop derfor, at Danmarks Lærerforening har valgt at gå ind i lærernes efteruddannelse og kompetenceudvikling, fortæller næstformand Dorte Lange:
"Vi kan se, at lærernes efteruddannelse har haltet efter i mange år. Vi vil gerne være med til at sikre, at lærerne bliver holdt opdateret i forhold til undervisning i fagene. Vi er rigtig glade for, at vi med pengene fra A.P. Møller Fonden har fået den mulighed for at hjælpe lærerne, og jeg er sikker på, at det falder på et tørt sted".
DLF vil uddanne 1500 lærere for A.P. Møller-penge
Viden til mange Karoline Søgaard er lektor ved Læreruddannelsen Zahle, tovholder på den engelskfaglige kompetenceudvikling og har været med til at tilrettelægge de kommende kurser til sprogfagene. Ligesom Dorte Lange mener hun, at mange vil kunne få glæde af kurserne, ikke mindst fordi kursisterne kommer til at gå derfra med konkret materiale.
"De kommer til at få et review, der er en samling centrale tekster, der udgør det teoretiske grundlag for kompetenceudviklingen. Og så tror jeg, at det vil fungere rigtig godt, at deltagerne skal reflektere over, hvad de fremadrettet selv kan bruge i deres undervisning og dele det i de faglige netværk på folkeskolen.dk. På den måde er der også flere, der kan få gavn af den viden", siger Karoline Søgaard.
Sprogforståelse i centrum Den sproglige efteruddannelse har særligt fokus på at bygge bro mellem forskning og praksis, og her skal lærerne lære det nyeste om at integrere sprogenes form og indhold i undervisningen. For engelsklærerne vil der være særligt fokus på task-baseret undervisning.
A.P. Møller-milliarden: Fonden vil have hjerteblod og lærer-inddragelse
"Forskning inden for fremmedsprogstilegnelse viser, at hvis man ikke arbejder fokuseret med sprogtilegnelsen, så bliver man simpelthen ikke god nok. Man har tidligere troet, at det kom af sig selv, når man hørte og talte det - ligesom med modersmål - men det gør det ikke. Her kan task-baseret undervisning være med til netop at øge det fokus", fortæller Karoline Søgaard.
Selve programmet til forårets efteruddannelseskurser i sprogfagene er ikke klar endnu, men ifølge Karoline Søgaard bliver det et mix af oplæg og workshops, hvor lærerne på baggrund af egen praksiserfaring skal blive inspireret til at arbejde integreret med sprogenes indhold og form, der kan være både grammatik, ordforråd og i udtale. DLF udbyder i 2015 gratis kompetenceløft for lærere i matematik, idræt, sprogfag og håndværk og design. I marts afholdes to kurser i idræt og to i sprogfagene, og til efteråret vil der blive udbudt kurser i alle fire fag. Alle kurserne er af to dages varighed. Læs mere om kurserne og tilmelding til højre.
Sprog- og idrætslærere kan få faglig opdatering
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.