God gedigen klaverskole. Repertoiret er traditionelt, kendt fra mange andre klaverskoler tilføjet enkelte nyere ting. Hæftet går hurtigt frem, så har eleven brug for at dvæle længere ved dele af indlæringen, må man finde supplerende materialer.
Klaverskolen har mange indgange til klaverspillets hemmeligheder. Gehørspil, becifring, nodespil og sammenspil. På den måde kan man tilgodese elevernes individuelle styrkesider og fra første færd træne dem i at bruge klaverspillet såvel individuelt som sammen og efter både noder og gehør. Også teorien er med hen ad vejen - nodelæsning, værdier og andre musikalske koder.
Så er det bare om at gå i gang, men som forfatteren skriver i forordet: Der skal øves.
Bogen vil finde størst anvendelse i musikskolen - noget af stoffet kan dog anvendes til sammenspil i klassen, hvis man i forvejen har et par instrumentalister.
Spil klaver 1
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.