Specialundervisning uden om PPR bliver tilladt

I dag kræver loven, at PPR altid inddrages, før en elev kan henvises til specialundervisning. Fremover kan skolelederen undlade at gøre det, hvis han mener, det er unødvendigt med en pædagogisk-psykologisk vurdering for at iværksætte specialundervisning i enkelte fag. Det kræver dog, at forældrene er enige, og de vil altid senere kunne forlange en vurdering fra PPR.

Lovændringen er et resultat af regeringens afbureaukratiseringsprogram, der skal lette de administrative byrder i folkeskolen. Samtidig ser ændringen ud til at gøre en udbredt praksis lovlig.

39 procent af de 95 elever med særlige behov, som en gruppe forskere med professor Niels Egelund i spidsen har fulgt i længere tid, får støtte uden om PPR.

Det fremgår af deres rapport 'Effekter af specialundervisningen', som de offentliggjorde for nylig.

SF støttede DLF i kritik af forslaget

DLF har i princippet bakket op om en ændring af loven, men under den forudsætning at der skulle indhentes en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven, hurtigst muligt efter specialundervisningen er sat i værk.

Det har SF bakket op ved at foreslå, at DLF's forudsætning kom med i lovændringen.

»Når man nu gør det muligt at indstille til specialundervisning helt uden om PPR, risikerer man dels at miste kvaliteten, fordi vi ikke har en historik i, hvad der er foregået og hvornår, dels at miste børns rettigheder, nemlig forældrenes mulighed for at klage, hvis der bliver frataget timer og så videre. Derfor havde vi stillet et ændringsforslag, så man på et senere tidspunkt skulle indstille til PPR for at sætte specialundervisningen i gang«, sagde partiets uddannelsesordfører Pernille Frahm under tredjebehandlingen i Folketinget.

Vi fjerner unødige procedurer

Hvis man vil afbureaukratisere, skal man fjerne procedurer, som ikke er nødvendige, svarede undervisningsminister Bertel Haarder (V).

»I det her tilfælde er der en række henvisninger, hvor en procedure hos PPR er fuldstændig overflødig. Det er derfor, vi gør det muligt at springe den over i de tilfælde, hvor alle parter omkring barnet er enige. Og hvis man ikke vil være med til den form for afbureaukratisering, har jeg svært ved at se, hvad det så er for en afbureaukratisering, man overhovedet nogen sinde kunne tænke sig at gå med til«, sagde han

Pernille Frahm mente godt, hun kunne finde eksempler på, at hun kan gå med til afbureaukratisering.

"Der er masser af eksempler på tåbelige bureaukratiprojekter, nemlig alle de skemaer og så videre, som lærere skal udfylde, hver eneste gang de skal have en undervisningsplan lagt. Men med det her forslag laver man en afbureaukratisering på bekostning af børnenes retssikkerhed. Det er til gavn for de stærke forældre, det er til skade for de svage forældre. Derfor kan vi ikke støtte forslaget".

Andre kan hurtigere komme til

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti kaldte det tankevækkende, at SF mente, at man med lovændringen gør noget forkert over for de dårligst stillede elever.

»At der meget hurtigere kan iværksættes en specialundervisning ude på den enkelte skole, giver plads i PPR til, at mere specialundervisningskrævende elever hurtigere kan få en vurdering og dermed forhåbentlig hurtigere kan komme i gang med den specialundervisning, som er målrettet til dem. Så det her kan sådan set gavne hele vejen rundt".

Debatten endte med, at SF, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod forslaget, mens regeringen fik støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Lovændringen træder i kraft 1. august 2009.