Ifølge Jyllands-Posten er der brugt 16,7 milliarder kroner mere på folkeskolen fra 2000 til 2007. Pengene er fortrinsvis gået til lærerlønninger og specialundervisning. Når tallene er renset for pris- og lønstigninger, har en elev i en normalklasse fået tilført 0,7 procent ekstra kroner. På det område, som specialundervisningen hører under, er der tilført 9,2 procent ekstra.
Andelen af elever, der bliver henvist til specialundervisning, er steget betydeligt. Alene fra 2001 til 2005 steg det med 26 procent for almindelig faglig specialundervisning og 19 procent for vidtgående specialundervisning.
Der er tale om tre grupper af elever, hvor udgiften har været stigende:
- Nogle elever har vanskeligt ved at lære at læse, skrive og regne. De får specialundervisning i fagene på skolen.
- Andre elever har adfærdsproblemer, der betyder, at de skal have støtte - enten ved, at der kommer en ekstra lærer eller specialpædagog med i timerne, eller ved at eleverne samles i særlige klasser på skolen.
- En tredje gruppe elever har så massive problemer socialt eller fagligt, at de bliver samlet i særlige specialklasser på udvalgte skoler i kommunen.
Et mangehovedet uhyre
I alle tre tilfælde skal skolen i elevens skoledistrikt tage pengene til disse børn fra de penge, der er afsat til elever i normalklasserne. Resultatet er, at der bliver færre penge til rådighed for eleverne i normalklasserne.
"De 0,7 procent er selvfølgelig en fremgang. Men når vi har været nødt til at udvide undervisningen for de børn, der har det svært bogligt eller socialt, så skal vi skære ned på den normale undervisning. Ellers render man imod loftet for, hvor meget udgifterne må stige", siger formanden for Skolelederne, Anders Balle, til avisen.
Ingen er hidtil kommet med et samlet bud på, hvad der kommer ud af bevillingerne til specialundervisning, eller hvilke metoder der virker, men i slutningen af marts offentliggør professor Niels Egelund fra Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole en undersøgelse. Han kalder årsagerne til væksten i specialundervisningen for 'et mangehovedet uhyre'.
"Flere skilsmisser og brud i familien, en øget forekomst af børn med lav fødselsvægt, en øget grad af forurening med tungmetaller, flere fætter-kusiner ægteskaber, moderne pædagogik og forekomsten af nye diagnoser er blot nogle af forklaringerne", siger Niels Egelund til Jyllands-Posten.
Specialundervisning suger penge fra normalklasser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.